Jeg sad på sengekanten af min søns seng. Vi havde lige haft en hyggelig aften snak. En af de snakke han elsker, de forlængede minutter af sidste halvleg inden sengetid. Når sengetidsfløjten har lydt, men man alligevel lige kan lokke mor til lidt ekstra omsorg. Et glas vand, et kys mere, måske en dynerystelse og en god omgang tucking in… Og så de der gode lange snakke. Dem har der ikke været lige så mange af siden lillesøster kom. Behovet har også været mindre med alderen, men der er ingen tvivl om at min store dejlige dreng har store dejlige tanker lige inden sengetid.. og han ved ikke noget bedre end at dele dem med sin (dejlige) mor..
Jeg tog mod til mig…
Hans far havde kommet med et forslag nogle dage forinden. Et forslag, der havde givet mig et sug i maven, så benene var ved at gå under mig. Som jeg først på ingen måde kunne finde plads til i mit system, men som jeg alligevel så småt var begyndt at gå og processe. Jeg havde vendt og drejet forslaget. Ville på samme tid ønske det aldrig var kommet og ønske, at jeg kunne glemme det igen. Men nu var det der altså.. Og skulle jeg så være den der tog beslutningen?
Skat..
Far har spurgt, om der er mulighed for, at du kunne komme ud og bo hos ham et skoleår i Hong Kong?
Der blev helt stille.
Det vil jeg ikke! sagde han…
Okay.. på en måde var jeg lettet over det hurtige svar. Og afvisningen. Men jeg følte, at den ikke kunne lukkes så nemt. … Jeg kan godt forstå, det lyder lidt vildt, men måske skal du overveje det lidt, sagde jeg.
Hvorfor? sagde han, Hvad hvis jeg siger nej – vil I så tvinge mig?
BUM!
NEJ skat…. jeg tænkte mig om.. og den her sætning har jeg gentaget så mange gange for mig selv siden..
Jeg vil aller aller helst, pakke dig sammen og putte dig i lommen og have dig lige her for mig selv resten af dit liv. Men jeg vil også det, der er bedst for dig. Og jeg tror måske, at du er en lille dreng, der har manglet din far og godt vil have ham noget mere i dit liv. Og så er det her måske en god mulighed…
Måske skal vi begge to bare lige tygge lidt på det, sagde jeg.. Jeg blev også lidt forskrækket første gang, jeg tænkte over det…
Bagefter lå vi og talte lidt videre. Om Hong Kong.. Om at han var en lille spunk på 4 ugers graviditet, da vi flyttede derud, -for det vi troede ville være to års mellemstation, men som endte med at krybe op på os, så vi ær var blevet hængende. Efter knapt 4 år vendte vi æsen hjem for at mærke, hvordan det var at være familie i Danmark inden vi tog en endelig beslutning om, hvor vi skulle slå rødder. Jeg havde et job i SAS at komme tilbage til og var blevet optaget på jordemoderstudiet, og hans far fik base i Europa, så det hele gik op og vi flyttede hjem i 2009.
Men 3 årige William Rio efterlod en del af sin sjæl derude..
Født på Queen Mary Hospital, opvokset i Sienna One, Discovery Bay -vant til det gode xpat liv med en tredie forælder i form af vores søde filipinske May Shell. Vores hund Duggi fandt vi en fantastisk adoptivfamilie til nogle måneder før hjemrejse. Og alt i alt fik vi rundet godt af, men det var kun modvilligt at bassen lod sig indrulle i den danske flyverdragt/børnehave-trommerum og han hang noget i bremsen den første tid hjemme.
Børn er glade, der hvor deres forældre er glade. Og Danmark voksede heldigvis også hurtigt på mindstemanden, men der er ingen tvivl om, at den der savner Hong kong mest af os alle, er den lille halvkineser ham selv.
Men det var nu ikke derfor, at jeg den aften på sengen ikke greb chancen og lukkede muligheden…
Der var bare en ting jeg ville have det sværere ved end at udlåne min søn til hans far og den anden side af jorden..
Det var at være grunden til, at han ikke kom derud..!
Rio har nu levet mere end halvdelen af sit liv med en far med et job på den anden side af jorden. Det har kostet savn og tårer. Og skal han have mulighed for at hele noget af det savn, så skal han have lov at mærke, hvor meget hans far vil ham. Og han skal aldrig nogen sinde kunne sige, jeg ville gerne, men min mor ville ikke lade mig rejse, eller jeg ville ikke såre min mor…
Så det er grunden til at, min sø snart rejser.
Selvom jeg lige nu.. fortryder.
Og mit hjerte gør ondt.
av
.
og nu vil jeg tillade mig at gå lidt i selvsving…. <3
.
FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN’
The post Hvad hvis jeg siger nej mor? appeared first on MEYERMOR.