Har du stimuleret din baby i dag?

Graviditet

Nova og jeg er i en rimelig god takt for tiden. Hun er 7,5 mdr nu og det kører egentlig bare derudaf. 

Hun tilpasser sig forholdsvist fint, det barselsliv jeg vælger for os. Dagene går deres gang og ikke mange dage ligner hinanden, men sålænge der er indbygget spise og sovepauser og mulighed for fri leg og fysiske udfordringer, så er Nova glad! Og år baby er glad, er mor her faktisk også ret glad og det går også den anden vej.

 Nu står den på ferieplaner og jeg kan bekymre mig for de omskiftelige forhold, vi byder vores lille nye menneske, der helst skal have sjælen med sig gennem vores store families travle liv. Med alle 3 børn har jeg haft en tanke på at opdele dagene i aktivitetsniveau. Har vi en busy formiddag, forsøger jeg at sørge for mere ro om eftermiddagen og vice versa, men med Nova er det lidt anderledes, for hun har sin helt egen agenda. Hun har nemlig ret så travlt helt selv. 

 Det er meget tydeligt, at Nova største fokus for tiden er stimulering af sin motoriske kunnen. Hun har en krop, hun skal have styr på og det kan kun gå for langsomt! Hun elsker at blive udfordret og nu hvor hun kan kravle, opsøger hun selv sine udfordringer. Hun rejser sig op alle vegne og øver sig i at komme op og ned igen. Hun tager den gerne ud over et trin eller drejer sig stående fra stuebordet, slipper med den ene hånd og smutter over til sofaen. Hendes ansigts udtryk er til at dø over.. hun ligner en kriger der angriber! 

Det er også helt tydeligt, at Nova har et socialt behov. Ser hun små børn, råber hun op for at få deres opmærksomhed og vores babyvenner engagerer hun sig interesseret med, snupper sutten og deler lidt legetøj. 

Forleden da vi var til Circus Summarum, kom der en sød lille dreng over for at sige hej til Nova. Moderen åede lige at sige “Holger elsker babyer”, inden Nova greb ham med begge hænder dybt forankret i de lyse krøller… og rev til…! Jeg har svært ved at tro, at Holger stadig elsker babyer efter den omgang, men Nova elskede virkelig ham!

  

 Hun elsker også musik! Storesøster har sunget Lille Peter Edderkop for hende, siden hun kom til verden og den melodi kan til en hver tid få et lille smil frem på læben af den lille dame.  

Det Nova IKKE elsker er, at blive sat på det samme tæppe, med det samme legetøj og ingen har tid til at lege…!

I foråret gik vi til Rytmik, sammen med vores mødregruppe, hos Karen Marie Bille som har Rytmik, Legestue og Musikskole for babyer og børn i Spillebillen i Indre by. Det var et HIT! 

Der var ingen tvivl om, at Nova ød kombinationen af motorik, musik og socialt samvær, både vores intime mor/barn kontakt og spejlingen i gruppen.

Der var en rigtig god stemning i Spillebillens kælder, med farvet legetøj, musik og sang og Karens sange og lege spiller godt sammen og giver både motoriske udfordringer, ærvær og smil på både store og små munde. 

Med Novas appetit på livet er verden en legeplads og der er hurtig afregning, hvis hun dømmer sin verden for grå og kedelig, så jeg har brugt formiddagen i dag på at booke os ind på en ny omgang Rytmik og bestilt lidt gode sager fra spillebillens webshop





Skal der være fest – så lad der være fest min skat!

I har sikkert set de par videoer jeg har lagt op på bloggens Facebook side, hvor Nova får en mosler -det er stadig et stort hit og fortsætter nok til hun kan mosle mig..  

Hvordan stimulerer I jeres babyer?

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN’

The post Har du stimuleret din baby i dag? appeared first on MEYERMOR.