Jeg har et barn billigt til salg!
Det startede med lidt småsurhed her midt på ugen.. Den unge dame var kortluntet og krævende. Der skulle leveres og det skulle ske inden hun gik fra 0 til 100 på sådan cirka en røvfulds tid.. Der blev uddelt ørefigner og slået for sjov..
Ja for det er jo mega sjovt lige at slå sin mor og se hvordan et menneske, der er vant til at få kys reagerer på en uventet håndmad.
Jeg var mildest talt overrasket!
Nåede ikke engang at finde ud af, hvordan jeg skulle tackle det, så fik jeg en til på låget og lige inden jeg kunne å at blive gal, kiggede min lille BølleBrian på mig, rullede øjenbrynene ned, med hovedet lidt på skrå og sagde
DOP!
Hånden strakt ud foran hende, med håndfladen lodret!
Forundret kiggede jeg på hendes hånd…
DOP! sagde hun igen. Endnu mere bydende.
Okay, så fangede jeg den.
STOP sagde jeg tilbage og stak hende min bedste trafikpoliti-pose.
Med myndighed og autoritet vente hun sig om og gik.. så kunne jeg lære at opføre mig ordentligt og stoppe imens legen var god -agtig..
Jeg sad tilbage lettere forundret og en lille smule forulempet. Hvor fanden kom det fra? Lidt stolt var jeg vel også over min lille stærke pige.. men det skulle jeg hurtigt trække i mig igen, for det var kun begyndelsen!
Hun tonsede rundt resten af dagen og hærgede, hvor hun kom frem.
Glem at aflede eller opmuntre til ny og bedre leg, år hun havde sat sig i hovedet, at hun skulle stå og lege med vandhanen på fuld flow i timevis eller ondulere skuffer og tegne på alt og alle. Hun gik ikke ned uden kamp og hun havde valgt våben. Man blev skudt ned med alt fra gulerødder til sugerør og banket med hendes træben. Lømlen gik i flitsbue og forvandlede sig til dødmandsvægt i en glidende bevægelse.
Livsfarlig for sig selv og sine omgivelser..
Den aften sagde jeg til Peterfar, at jeg sgu fanme (Mindrekunne ikke gøre det) havde tænkt mig at droppe den fridag, jeg havde planlagt for varylen æste dag, for jeg havde brug for at restituere efter hendes voldsridt. Manden der aldrig helt har haft forståelse for fridage lod mig, vægelsindet som jeg er, arbejde med min beslutning i fred.
Næste morgen var jeg æsten sikker på, at min beslutning var, at hun ville ryge afsted.. men jeg kunne ærligt talt ikke få mig selv til at sende lorten videre.. Hvis hun var i sådan et lortehumør, så var der kun et sted hun skulle være og det var sammen med sin mor, som (næsten) altid vil elske sin møg-unge..
Så var der kun en vej og det var igennem..
Hun fik et monsterflip allerede til morgen. Hun ville ikke have sko på eller ville hun? Det var der vist ikke nogen af os der rigtig vidste.. Hun ville op eller ville hun ned? NOPE. jeg skal hilse og sige, at det er ret svært at forsøge at løfte et barn, der hverken vil op eller ned.. Jesus! Ville hun trøstes? Nej gud forbyde det!
Så brød helvede først løs!
Heldigvis har jeg brysterne og fik min lille engel tilbage efter en ammetår. Halleluja! og så skyndte vi os ud af døren.
Vi åede ned til lagkagehuset og halvvejs igennem en rosinbolle og mors kaffe inden æste flip.. Så er det bare, at man elsker at møde en af sine gamle venner, som stoppede ved de to -nu store- børn.. åh ja den der 3’er -efternøleren – er bare så anbefalelsesværdig! Go for it! sagt imens du jonglerer en brandvarm kaffelatte og et barn, der hænger vandret i flits halvvejs imellem din knæhase og fortorvet.. Vennen, der by the way, har opfundet den her seje støj dims Phoamy, som du kan sætte på dit headset, når du er ude og gå med barnevognen, (hvis du gerne vil have, at dit skrigende barn ikke bliver overdøvet af blæsten, når du ringer hjem og beklager dig til manden,) kiggede tørt på mig og sagde
“jeg havde sgu valgt vuggestue-modellen i din situation”.
Om Nova nu har givet ham inspiration til en større støjmodel til at putte ud over små umulige møgunger vil tiden vise..
Videre kom vi.. På vej på tur. Nova var tilbage i sit gamle skind igen, solen skinnede og jeg var ved at glemme morgenens strabadser. Vi havde en god stund på legeplads på Østre Anlæg og kom også videre derfra uden den store ballade. I et øjebliks overmod fik jeg den hjerneblødning at købe en dukkeklapvogn i en genbrugsbutik på Ryesgade, så var ungen jo ærmest lykkelig!
Motherhood din bitch! Jeg giver sgu ikke op uden kamp!
HA! Jeg tænkte, at nu gav det da SÅ meget mening, at jeg ikke havde givet op på min lille mus af en datter. Nu skulle hun bare spise og sove og så var alt jo godt..
Men Nova skulle ikke spise! Og Nova skulle da heller ikke sove! Nova skulle heller ikke sidde i sin klapvogn….. Men Nova skulle rende rundt og bestemme selv, hvilken vej og i hvilket tempo hun skulle gå, MED SIN KLAPVOGN og rive sin arm til sig og sætte i hyl, hvis jeg forsøgte pænt at få styr på min lille møgunge, der bankede både små og store ned med sit lille lyserøde skrig af en lorte plastikklapvogn.. Jeg tror, jeg undgik, at mere end 2 mennesker hørte mig sige til mit barn, at hun var … rædselsfuld!
For helved!
Jeg måtte ty til overmagt. Knække flitsbuen på midten og voldspænde selen, imens jeg fik blæst låget af.. En ældre dame henvendte sig med en udstrakt hjælpende hånd med en lille gajol i .. Om hun måtte få den måske? Ja Tak ! anything! Mor var presset..! Men Nova var ikke til købs! Vi takkede for venligheden og blæste afsted.. Væk fra menneskemylderet.
Meyermor og hendes meyerridt af en unge..
Nede ved søerne parkerede jeg to styks klapvogne og priste mig lykkelig for, at jeg i et øjebliks klarsyn havde valgt at tage vores gode gamle ven, bæreselen Ergo-carrier med på tur. I gamle dage var den en sikker vinder …
Med en skrigende Nova i bæreselen søgte jeg ly fra byens larm og måske også for at undgå flere anklagende/medynkende blikke.. Vi fandt ned i tunnellen under Østerbrogade og stod dernede og ød Novas ekko i det, der føltes som en evighed. Jeg forsøgte mig med alle gode gaver fra hendes spædbarndom. Der var både SHYS og vuggen og kælen snak og ynk og mine små kysselyde som en gang havde en meget beroligende effekt, men tilsidst gav jeg op og tyede til babs..
Hvad fanden gør folk, der ikke ammer i sådan en situation?
Det var dog en kort fornøjelse og så var hun oppe i gear igen og jeg måtte igen vise min lille pige, at 1 mor ved bedst og 2 mor er stærkest.. Og med et “Så stopper du Nova, det er sgu ikke i orden” fik jeg hul igennem og hun nikkede og hiksede sig i ro.
Til sidst gav hun efter, lagde sig ind til mit bryst og snøftede sig i søvn..
Jeg følte mig som en rookie-mom! Og ærligt talt så var hun sgu ikke ligeså (s)kø, som hun plejer at være i sin mors øjne..
Mit barn tester sig selv, mig og sit organ af og jeg kan kun se på. Som en anden statist kan jeg stå og se til, imens hun udspiller samtlige hovedroller i sit skitzofrene sind. Hun slider os alle op, en efter en imens hun hektisk farer gennem sit lille 20 mdr gamle liv og skal have det hele med. Der er ingen tvivl, der er en kortslutning i øverste etage og hendes lille maskineri er på overarbejde. Jeg kan kun forsøge at køle hende lidt ned og regulere på bedste vis inden atombomben springer..
Nova the nuclear weapon!
Hvis jeg ikke havde prøvet det før, ville jeg være overbevist om, at jeg havde gjort noget galt.. Men jeg tror den er god nok.. (den er dårlig). Der er vist tale om terrible twos.. mit barns selvstændigheds udvikling!
Der er kun en måde at gribe det an på og det er at tænke processen som en fødsel.
Ligeså intens en fødsel er, ve efter ve, der ender med et barn bliver født. Er trodsen psykologiske veer, der er med til at føde mit barns personlighed.
Og som med en fødende kvinde kan jeg kun stå ved siden af og guide, støtte og rumme hendes arbejde, men det er hende der må igennem og så må jeg bære hende så godt jeg kan.
Nogle gange ville jeg bare ønske, at jeg kunne gå hjem til fyraften og lade en anden overtage pressefasen..
—-
Vil du læse mere om det knapt så søde motherhood så tjek de her indlæg
Når man ikke elsker at være mor
Nogle gange er det ikke til at vide hvad der er op eller ned på en baby
Når den gode rutine går op i pat og briller
FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN’
The post Goddamn motherhood… En rædselsfuld dag med min rædselsfulde unge appeared first on MEYERMOR.