Glæden ved at give til dem der ikke har så meget..

Graviditet

image

Jeg er nok lidt af en samler, sådan uden helt at ville være ved det… men jeg er sådan en, der samler på minder og ting af brugs og affektionsværdi. Og mange ting kan gå ind under sidstnævnte kategori.

Jeg kan feks. få dårlig samvittighed over at smide en plante ud, der ikke er helt død endnu. Og ting der kan genbruges skal gives videre, da det ville være en synd at lade skraldevognen løbe af med deres værdi.. Det gør det hele lidt mere besværligt og generelt har jeg bare svært ved at smide noget ud.

Måske er det en afart af min konsekvensangst. Jeg er jo lidt bange for at tage store endegyldige beslutninger.. for tænk hvis det ikke er den rigtige beslutning? Tænk hvis jeg fortryder og det er for sent? Tænk hvis jeg lige netop en dag står og mangler lige den her lille himstergims til et eller andet en eller anden dag.. Hvor ville jeg dog ærgre mig over, at jeg havde haft den!

I dag gik der feks. et lys op for mig, da min Rådvaad kniv længe har manglet sin metal bund i skaftet og så var det jo lige jeg fandt, den der lille mærkeligt metaldims i den anden skuffe.. en dims som jeg flere gange har forsøgt at kyle ud i skraldespanden, men taget op igen, fordi den jo MÅTTE have en værdi og en plads, men jeg havde bare ikke lige hittet den ud endnu.

Se det er succes!

Jeg samler på mange mærkelige ting…  især børnenes gamle legetøj og ting til alle de kreative projekter jeg forestillede mig vi ville lave, men som så alligevel ikke rigtig bliver til så meget mere… Sjove ting til feks et babyshower, ting til påske, jul, tøj, plastikbøtter, kvitteringer, kuglepenne, lightere og for små sko (det kunne jo være man blev en størrelse 38 igen) og ditto tøj… (suk) Vil også gerne gemme gamle to do sedler og kalendere og andre beviser på, at vi har levet og gjort..

Jeg har skabe og skuffer fulde!

Heldigvis har jeg også lidt OCD og organiserings mani.. så jeg har en skuffe og et sted til hver ting.. og en gang i mellem tager jeg livtag med min samlermani og så smider jeg de vildeste ting ud.. som feks ALLE mine noter fra jordemoderstudiet! Det husker jeg som en yderst grænseoverskridende beslutning, men jeg gjorde det! Måske hjalp det også lidt, at jeg flyttede fra 160 kvm til 65 med to børn.. og mit liv, der på det tidspunkt, generelt krævede en masse ‘dur ikke’ beslutninger.

Men det er gerne lidt af en løsrivelses proces.. og det indebærer også en mindre frustration før jeg er klar til at give afkald. Hvis feks. der havde været den gode orden i mine noter, som jeg havde startet, men mistet hen af vejen, så var de aldrig røget… af samme grund har jeg stadig mine noter fra Matematik B niveau liggende i kælderen.. For de var jo gode OG jeg fik 10! Og så kan man jo ikke smide dem ud… Men er der uorden i tingene, så ryger det lidt nemmere ud af mit stramme favntag.

I en familie med 4 børn er det virkelig svært at holde orden på noget som helst… Pep det så lige op med en snart halvanden årig tonser af en terminator bebs, så ved I hvad jeg er oppe imod. Og det forstyrrer mit indre!

Jeg er bare ikke god i rod..

Og der var i den grad uorden i børnenes LEGO… så meget at jeg har været ved at få Lego på hjernen i ærgrelse over stykke efter stykke, der er smuldret i børneleg og endt den samme vej, ned i skuffen under sengen..

Så i fredags var det lego dag! Og vi skulle rigtig hygge os!

Jeg forestillede mig et børnemekka af Lego i hele stuen og fri leg og glæde over at være fælles om et projekt. En sidste leg og så måske organisering til loppemarked, så børnene kunne se deres stykker gå i genbrug og få lidt håndører for besværet..

image

Men lige netop det der med besværet.. Det havde jeg så ikke helt kalkuleret i bund. FOR DET VAR MEGET BESVÆRLIGT! altså at finde de små stykker i rækkefølge, som åle i en kæmpe høstak..! Og nej nutidens børn kan ikke frilege med Lego!

image

SÅ der var ikke meget leg over det.. og børnene tiggede og bad om at få lov at holde fredags fyraften fra mit Lego-vælde.. Manden valgte frivilligt at putte babyen og storesøsteren skred på sit værelse….Efter en time fik drengene lov at stemple ud.. da var det begyndt at gå op for mig, at der ikke var meget værdi i de her rodede klodser.. alligevel sad jeg der og kæmpede videre..  Hvis jeg dog bare for helved kunne finde klodserne til bare ET byggesæt… en lille bitte guldmine..  så ville det hele give så meget mere mening…

image

Heldigvis skred tiden frem og jeg fandt ikke mine klodser. Havde jeg gjort det, var jeg jo nok blevet ødt til at fortsætte, om det så skulle koste mig et par ugers arbejde…!

Men jeg blev klar til at skille os af med Lego klodserne.. ! Hvilket børnene vist længe havde været..

image

Vi havde været omkring snak om loppemarked og især den yngste af drengene var ret forhippet på den ide og tanken om ALLE DE PENGE MAN KUNNE TJENE TIL NYT LEGETØJ! Men jeg var blevet lidt forbrugs-bitter og det sidste jeg havde lyst til var faktisk at udskifte deres lego med nyt..

Så kæmpekassen med Lego skulle et sted hen, hvor den kunne genfinde dens værdi. Og hvor vi kunne få en anden mindre materiel værdi.

Og er der noget andet sted end et flygtningecenter med mange børn og alt for lidt legetøj, at sådan en kasse kan komme til sin ret? Det tror jeg æppe.. Så her til aften efter aftensmaden tog drengene og jeg ud til Kongelunden Asylcenter.

image

Her vil klodserne blive sorteret og sat “til salg” i deres 2 gange ugentligt outlet, hvor familierne kan komme og forsyne sig i tøj og legetøj og andet indsamlet. De skal give en rund femmer pr pose legetøj. Og pengene går så til andre ting til deres fordel, som feks fisketure eller cykler. Det spreder glæde og værdi hos de meget fattige og også meget sårbare familier og enlige i alle aldre, der bor på omsorgscenteret.

Det føltes godt.

Drengene var de glade givere. De ville gerne være blevet og leget med alle de nysgerrige børn, men det gør vi æste gang vi kigger derud, for klokken var over sengetid og vi havde en stor velfortjent is, der kaldte på os.

image

Behøver jeg sige, at det var to glade og betænksomme drenge, der blev puttet i dag, med store tanker om livets goder og uligheder..

Jeg har før tænkt mine egne store tanker om vores priviligerede liv, så læs med her, hvis du er til mere:-)

 I dag har været en drøm af en lortedag

Ellers er det generelt bare Januar der er en lort

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN’

The post Glæden ved at give til dem der ikke har så meget.. appeared first on MEYERMOR.