Det er egentlig sjovt, som ens identitet langsomt udvandes i takt med bleskift og amninger. Karrieren er pauseret, indkomsten lav og identiteten i kraftig forandring. Nu er man Moar. Ikke at jeg ikke var det i forvejen, men det kommer alligevel bag på mig, at det sker igen..
Jeg er blevet forvandlet til en på samme tid enorm sårbar og bekymret pyller blandet med en powerwoman af rang, der måler min styrke i dagens ‘accomplisementer’. Yeay jeg var i tøjet før kl. blev 11, Wee jeg fik make up på i dag (men ingen morgen mad) wuhuu hjemmet fik en omgang fordi den lille sov (men jeg burde nok også have sovet og samlet kræfter) Halleluja jeg har overvejet indkøb og aftensmad..
Jeg er 3. gangs forælder og troede faktisk ikke, at jeg ville lade det ske igen… men.. jo.. Jeg har givet slip på Heidi…
Denne gang er tabet endnu mere synligt, for det er efter en hård kamp for at finde mig selv igen, efter første omgang børn..
to børn med 3 års mellemrum -derimellem havde jeg kun lige ået at snuse til periferien af mit jeg, sådan lidt hey hov du der -og så var jeg fældet igen… men efter nr 2 og da han var blevet over 3år -så var jeg tilbage..!
Langsomt men steady fandt mit jeg sig på plads i min krop igen.. begyndte at kræve sin plads. Jeg vil ikke bare være mor -også Heidi! Sådan lidt trodsigt i starten.. nok mest manden det gik ud over, mere brok og grænsesætning omkring min person. Samtidig med at min yngste begyndte at løsrive sig fra sin moderbinding gjorde mit JEG det samme..
Mit egos trodsalder.
Jeg kom stærkt tilbage. Stærkere end før jeg fik børn. Erfaringer rigere, lange seje ætter, tænder, madkampe, børnehavestarter, familieliv, flyveture over atlanten alene med to små, you name it. kan man klare det -kan man sgu en del. Nu var jeg jo ikke bare Heidi, men fanme Heidi som var mor til to! Oppe i gear, klar til at få det hele til at gå op i en højere enhed..
Men ja! Jeg er der igen… suget helt ind i moderrollen og fast forankret i min levende kødlænke af ren og skær baby -dope. Det startede i graviditeten og eksploderede under fødslen, hormonbindingen, oxytocin og endorfiner kilder i mine belønningscentre. Hjernen er tunet ind på max tilfredsstillelse ved… En fuld ble, en rolig amning, en tilfreds baby, en højlydt bøvs… De sidstnævnte går gerne hånd i hånd.
Jeg får den største tilfredsstillelse ved at bruge mine udtalte moderevner til at fravriste BabyNova, den bøvs der sad på tværs. Der er ingen grænser for min opfindsomhed, år det gælder at finde behagelige bøvsestillinger, stillinger der gør det muligt at lade min møre krop halvsove mens baby finder ro, til at lade den lille bobbel af terror finde vej ud og op og frigøre min datters og ikke mindst, min, mulighed for uforstyrret søvn.. Ja uforstyrret indtil æste gang lillefisen opdager, at der er tomt i mavsen og seancen starter forfra.
Jeg har efterhånden lidt af et repetoire af metoder, som jeg finder stor tilfredsstillelse ved at dele med mine medmødre, eller andre der fejlagtigt spørger, hvordan det går og dermed giver mig frihjul til at dele ud af min nye karriere,
-afbøvsning!
Jeg er sikker på, at andre deler min begejstring og engagement … For lykken ER da en høj og flot fribøvs, en uden svøb, gurglen eller gylp, som ikke efterfølges af hikke eller sure opstød…. ahhh kald mig Queen of Bøvs.. Det føles æsten ligeså godt som en lønstigning.
The post Fremover vil jeg gerne tituleres PhD Bøvs! appeared first on MEYERMOR.