Fra Fødselsreaktion til Fødselsplan og en Powerfødsel

Forord ved Jordemoder Heidi

I mine private fødselsforberedelser arbejder jeg ofte med par, der har lidt af hvert med i baggagen.

I vores indledende snak sporer jeg mig hurtigt ind på hvilke temaer, der har fyldt i barndommen, ungdommen, parforholdet eller i tidligere fødsler. Hos både den kommende mor og far. Mine klienter finder hurtigt trygheden i at åbne helt op og fortælle frit om de svære ting, de har med. For med min tilgang er sårbarhed ikke en svaghed, men ærmere beviset på evnen til at rejse sig fra alt det svære livet har at byde på. – en vigtig evne at tage med ind i forældreskabet!

Når man bliver venner med sin egen sårbarhed og finder styrken i, at man har erfaringer med alt det svære, så former vejen sig til den helt individuelle og positive fødselsplan, som kan gøre en kæmpe forskel. Den hvor man ikke er i forsvar og tror, at man skal gå ind i fødslen med tidligere svigt og mistillid til omgivelserne, men hvor man igen kan åbne hjerte, tillid og krop op for, at verden er et trygt sted at være -eller føde i.

Den hvor man kan hele sin første fødsel og ændre sin fremtid.

Med fødselsplanen tuner vi ind på, hvordan lige netop, det her par kan finde tilbage til deres tryghed, både før fødslen, men også hvis de møder fortidens dæmoner undervejs.

Der er ikke en fast måde at føde på. Ikke nogen opskrift. Jeg hjælper mine par med at blive klogere på dem selv og deres Triggers og Behov. Jeg viser dem et landkort over fødslen og Meyermetodens smerte og psyko- tilgang, der klæder dem på til at forstå, deres behov sat i relation til fødslen. Og så hjælper jeg dem med at forstå jordemoderens rolle, og hvordan vi hjælper hende til at gøre det godt for dem.

Kvinder, som har oplevet tidligere kontroltab eller har en forhistorie med angst kan fejlagtigt tro, at en fødselsplan skal sikre højt informationsniveau, valgmuligheder og grænsesætning. Alle dele noget som giver tryghed, når vi IKKE er i fødsel, men det er i fødslen med til at holde kvinden i en meget bevidst sanseoplevelse, som faktisk gør ondt værre.

Den fødende skal kunne give slip på kontrollen udadtil for at opnå kontrol indadtil. -Et af Meyermetodens Mantraer bliver meget tydeligt, år vi taler fødselsplan.

 Fødselsplanen er et redskab til, at vi får styr på alt det, der kan “gå galt” på forhånd, så kvinden kan have tillid til at både jordemoder og partner kender hendes ønsker og behov og kan arbejde frit omkring hende uden at forstyrre med unødvendige spørgsmål og samtidig skal den sikre, at jordemoderen ikke holder sig misforstået væk i ønsket om ikke at overskride den fødendes grænser.

Fødselsplanen skal være en guide til jordemoderen, så hun kan tune sig ind på, hvordan hun bedst muligt hjælper parret, hun har foran sig. Hvem er I og Hvad har I brug for ,at jordemoderen skal vide, hvis vi ikke har tid til at læse journalen eller tale os ind på hinanden?

Sammen finder vi ud af, hvordan I skal navigere mod jeres mål. Det gælder i bund og grund rigtig meget om at tage ansvar for at ændre sin historie. Og gøre det med tillid<3

Tag godt imod Matilde og Mikkels vej til den gode fødsel

” Kære Heidi, Jeg er gravid i uge 31 med mit andet barn. Jeg var meget angst under min første fødsel. Holdt igen under veerne kunne ikke overskue at give plads for neden og hyperventilerede igennem hele processen. Fordi jeg ikke fik smertestillende har folk sagt til mig, at det var en god fødsel. Men det var det ikke for mig. Jeg skal bare noget andet her 2. Gang. Angsten for forstående fødsel er tiltagende. Mvh Matilde og tak for en dejlig profil”

Matilde og Mikkel havde et fuldt Fødsel i Fokus forløb på 3 sessioner online over Zoom, hvor vi gennemgik deres første fødsel, deres baggrund og behov. Fandt ressourcer og triggers i deres første oplevelse. Klædte dem på til fælles mestring og lavede et fødselsbrev til jordemoderen, som hjælp til bedre omsorg denne gang.

Matilde og Mikkels første fødsel

Til min første fødsel havde jeg forud gået til fødselsforberedelse hos XXX inde i byen. Min slimprop gik 5 dage over termin kl. 17.00 på min fødselsdag. Mikkel var ærgerlig over at jeg ikke turde tage med ud og spise som aftalt. Så vi hentede sushi på havnen i Frederikssund og satte os ved vandet. Jeg havde fra start en ve app der trackede mine veer og vidste de skulle gøre mere ondt før vi ringede til fødeafdelingen. Men var i alarmberedskab fra starten.

Da vi kom hjem gik Mikkel i seng og jeg gik hvileløst rundt i stuen. Lå lidt på min bold og på gulvet. Jeg var allerede nervøs. Hvornår skulle ieg ringe til hospitalet. kl. 01.00 om natten kørte vi mod fødegangen, der havde de sagt jeg kunne få smertestillende da jeg oplevede smerterne konstante. Vi kom ind på fødestuen og fik sat ve måler på og jeg blev undersøgt. Jeg kastede voldsomt op og jordmoderen sagde jeg skulle trække vejret dybt. Jeg følte jeg trak vejret men kastede fortsat op. Undersøgelsen tog over en time. Den viste jeg knap nok var en centimeter åben.

Jeg ægtede at køre hjem og blev indlogeret på patienthotellet. Jeg faldt ikke i søvn og blev ved med at kaste op. Rev mikkel ud af sengen tudende kl 4. ville tilbage til fødegangen og have mere smertestillende. Morfin i drop havde de talt om.

På fødegangen blev det afvist at jeg kunne få morfin for nu var jeg i aktiv fødsel 4 cm åben. Kan huske jeg tænkte ” nej nej nej nej. jeg er alt for træt. det vil jeg ikke nu. i lovede mig morfin”. Jordmoderen svarede at min baby snart kom. Jeg husker, jeg sagde ” jeg er ligeglad jeg vil ikke føde”.. Jeg havde forud for fødslen fortalt, at jeg som ung fik diagnosticeret angst og derfor var jeg også tilbudt 3 overnatninger på barselsgangen. Men under fødslen spurgte ingen ind til min angst.
nVi fyldte badekaret men jeg kunne ikke finde ro og var kun i, i kort tid. De æste mange timer er ret slørede men jeg brugte resten af tiden på ryggen og husker, at det var så ubehageligt at blive undersøgt hele tiden, og at jordmoderen blev ved med at sige jeg skulle give mere plads.

På et tidspunkt fik jeg afvide jeg skulle have lattergas, det var dråben. Jeg gik i panik og den slap først da min sø kom ud. Jeg rev masken af, fordi den gav mig så meget klaustrofobi. Jeg holdt igen på veerne, jeg kæmpede imod min pressetræng, jeg var bange for at dø. Men kunne kun sige at jeg ikke ville føde. Til sidst skreg jeg på en epiduralblokade, men fik af vide jeg var for langt. Følte mig så snydt og mistede helt modet.

Husker ikke så meget fra de to timers pressefase. Men jordmoderen sagde på et tidspunkt at de overvejede at tage ham ud med en sugekop. Det frygtede jeg virkelig og jeg pressede ham bare ud derefter, han var ude 10.55. Selvom det første jeg sagde var “jeg klarede det” var det ikke fødslen jeg referede til. Det var det faktum, at jeg overlevede fødslen.

Jeg troede, at sådan var det at føde, og folk havde jo sagt ” du gjorde det uden smertestillende” så i lang tid efter fødslen blev angsten omkring fødslen negligeret. Jeg endte med at få en fødselsreaktion, som jeg tror udsprang af en ubearbejdet fødsel. Men fødslen har også lært mig meget, at sige fra og fortælle hvordan jeg har det og stå ved det.

Mikkel og Matildes fødselsbrev

Velkommen til vores fødsel. Vi hedder Mikkel og Matilde og er forældre til William på 4 år. Vi glæder os til at tage imod vores datter, som skal hedde Silja. Og vi glæder os til et godt samarbejde med dig.

Vi håber på en rolig fødsel, i rolige omgivelser på Hillerød Hospital. Hvis muligt vil vi gerne tilbydes sansestuen som fødestue.

Vi vil meget gerne have taget billeder undervejs i fødslen, i både de svære og gode perioder, og håber at du vil hjælpe os med det!

Baggrund: Matilde har som ung fået konstateret angst, som bl.a. udspringer af en opvækst med en mor, der drak for meget. Hun vil beskrive sig selv, som pessimistisk og med manglende tro på egne evner, men også som en fighter.

I første fødsel oplevede Matilde angst, som medførte en fødselsreaktion og det er derfor vigtigt for os, at starte denne barsel med en tryg fødsel. Første fødsel gik fysisk godt, men den var psykisk voldsom. Matilde var bange for smertelindring, denne gang er Matilde åben for den medicinske værktøjskasse i tilfælde af behov.

Vi er et godt team, og Mikkel kan ofte berolige, men Matilde har stor tiltro til dig som jordmoder, og du har en vigtig plads for hende i vores fødsel.

–       Vi har modtaget fødselsforberedelse hos Heidi Meyer, med udgangspunkt i Meyermetoden. Hvor Matilde har arbejdet med at vende angst til mod. Vi vil bruge Meyermetodens værktøjer undervejs i fødslen, men er meget åbne for din viden og hjælp.

Triggers:

–       I første fødsel oplevede Matilde at være panisk og blive trøstet med at baby var ok, hvilket forstærkede følelsen af, at hun ikke selv var i sikkerhed og det skabte en ambivalens i tilknytningen efterfølgende. Det kan hjælpe: at Jdm har fokus på Matildes tryghed i egen sikkerhed. Det kan hjælpe at høre ”det du kan mærke nu, er ….. det er helt naturligt”. Sig gerne ofte ”alt er godt, det går lige som det skal, du gør det godt, det er normale veer”. Giv konkret information om tiltag og bekræft tegn på fremgang.

–       Matilde er meget opmærksom og påvirkelig i negativ retning ved information. Det kan hjælpe: at Jdm har fokus på den gavnlige effekt af nødvendige tiltag. (måleudstyr, smertelindring og indgreb) I tilfælde af behov for Epidural, vil Matilde gerne spørges OM hun ønsker information. Matilde samtykker på forhånd og ER indforstået med Epiduralens funktion og bivirkninger.

–       Matilde frygter oplevelsen af at være skæv/påvirket og uden kontrol. Det kan hjælpe: at jdm beskriver den sunde parasympatiske tilstand, som Matilde kan opnå ved at trække vejret i lattergasmasken og at Mikkel instrueres til at skrue over på o2 ind i mellem.

–       Opleves der panikangst, er der risiko for at Matilde vil forsøge at holde igen på f.eks. veer som i første fødsel. Det kan hjælpe: At der guides aktivt med anerkendelse og ros, at veer times, afspændingen bodyscannes og vejrtrækningen instruere med, hvordan man trækker vejret og nulstiller.

–       Matilde er blufærdig og kan ikke abstrahere/fokusere, år hun føler sig for blottet. Det kan hjælpe: at minimere antallet af indvendige undersøgelser, og at der generelt tages hensyn til diskretion.

–       Det var svært for Matilde at ligge på ryggen sidst. Det kan hjælpe at gå frit, blive guidet ned i hvilestilling og måske føde i sidestilling eller kar.

Ønsker:

–       Vi ønsker i videst muligt omfang en naturlig fødsel, og vil derfor gerne afprøve naturlige tiltag før     evt igangsættelse eller vestimulering.

–       Vi ønsker naturlig smertelindring og lattergas. Epidural skal kun tilbydes ved manglende fremgang.

–       Mikkel skal støttes i at få taget de ødvendige pauser, komme ud og dampe, spise eller lign.

–       Mikkel skal tilbydes at tage imod Silja.

–       Mikkel vil gerne klippe navlestrengen, vi ønsker så hurtig afnavling som muligt.

–       Matilde har hurtigt brug for besked omkring, hvordan hendes krop har klaret fødslen. Hun vil gerne hjælpes til at lande psykisk efter fødslen før opmærksomhed på vores datter. (Nulstilling med suk og tryk)

–       Vi samtykker til k-vitamin injektion lige efter fødslen, hvis baby skal ”vækkes” og ellers kan det gives efter første amning.

–       Vi samtykker til Syntocinon ved behov.

–       Vi ønsker ikke at se moderkagen efter fødslen.

–       Vi vil gerne ligge med Silja hos Matilde så lang tid som muligt før hun vejes.

–       Vi ønsker hjælp til amning, men ønsker ikke, hvis det kan undgås at benytte suttebrik.

Tusind tak for din forståelse og hjælp til en ny start.