For Solo
Tillykke du er steget på babytoget og du har valgt at gøre det selv, men det betyder ikke, at du skal gøre det alene!
It takes a village to raise a mother! -hvis din village ikke står klar, så kan du gøre det lettere for dig selv med ordentlig forberedelse og støtte i den sårbare tid.
Godt forberedt er halvt født! Men fødslen er jo bare det første bjerg i din Tour de Motherhood. Bagefter kommer alt det andet.. noget bliver nemmere alene og andet bliver dobbelt så hårdt eller mere til, når du mangler hænder, omsorg og hvile.
Jeg kan hjælpe dig med at spore dig kærligt og ærligt ind på din kommende fødsel og forældreskab og styrke de sårbarheder og blinde vinkler, der kan opstå i et Soloforældreskab. Med Meyermetodens strategier og teknikker kan jeg ikke bare lære dig at mestre fødslen selv, men også gøre din mor, veninde eller jordemoder til din fødselshjælper, som kan se om du kan -og hvis ikke du kan, så er der meget de kan for at gøre din rejse bedre!
Det er ikke alt man kan selv, men man kan meget mere end de fleste tror, når bare man har lært at navigere ud fra sit nervesystems trivsel.
Jeg tilbyder graviditetskonsultationer og terapeutiske forløb til den kommende Solomor og til dig som allerede er Solo, men endnu ikke helt føler, du er landet i rollen og har det forældreskab, du ønsker dig.
Det er mit fokus at give dig et trygt sted at ventilere udfordringerne, fejre sejrene og styrke dig i din mom/me balance.