For Regnbuefamilien
Der er ligeså mange forskellige familiekonstellationer, som der er mennesker i verden. Hvordan end jeres familie er sammensat og hvad end udgangspunkt I har, er jeg dygtig til at facilitere et trygt rum at styrke jeres relation og samspil til den kommende fødsel og familiedannelse.
Jeg lytter til jer og styrker jeres personlige og kollektive udvikling, samt giver jer indsigter, strategier, teknikker og et sprog, der hjælper jer til at navigere eventuel blufærdighed, grænser og sårbarheder. Jeg læser og styrker jer kærligt og ærligt de steder, hvor jeg vurderer, at I kan blive spillet små i forhold til jeres fødsels styrkende potentiale for jeres kommende familie.
Et forløb vil ofte være tre til fire sessioner, hvor den første gang er en privat session for den gravide og derefter opfordres til at alle forældre deltager på de efterfølgende sessioner, uanset om de skal deltage i fødslen og have en aktiv rolle eller ej.