Den negative fødselshistorie-kultur er skadelig på grund af at skræmmende beretninger giver angst og negative forventinger. Derfor er de gode fødselsberetninger vigtige for at få skabt en god fødselskultur, der kan indgyde mod og positive forventninger til kommende forældre, når de skal gå deres fødsler i møde.
Vi kan lære af hinandens positive oplevelser, og føde bedre og opleve mindre smerte, år vi ved og tror på, at det er muligt at få en fantastisk styrkende og livsbekræftende oplevelse ved fødslen af vores børn. Derfor er jeres positive fødselsberetninger altid velkomne her på bloggen og i dag er det Lærke, der vil dele hendes fantastiske fødsel med os.
Tag godt imod lille Rebecca <3
——
Fødselsberetningen om det perfekte møde med min datter
Den 28. januar 2018 blev dagen hvor mit 3. barn valgte at møde verden, efter en hurtig, sjov og HELT fantastisk fødsel.
Seje kvinde
Selvom det er to måneder siden at Rebecca kom til verden, og selvom det vel at mærke er 3. gang jeg føder, er jeg stadig hel høj over oplevelsen. Jeg synes det er det smukkeste, hårdeste og mest fantastiske at gennemgå. Mærke hvordan ens krop arbejder på højtryk, og adrenalinen der bare pumper for at gøre noget, der faktisk burde være umuligt, og som alligevel er så helt igennem ubeskrivelig fedt. Jeg er edder hyleme stolt af det jeg som kvinde har udrettet med 3 fødsler på under år.
Optakten
Klokken var ca. 7 søndag d. 28. januar. Ungerne var beskæftiget af Ramasjang og morgenhygge, og jeg gik på toilettet som vanligt pga. total tissetrang. Til min store overraskelse var jeg begyndt at bløde lidt, ikke noget alarmerede, bare en lille smule. Jeg vidste med det samme at det var et tegn på fødsel, eftersom at min første fødsel startede med tegnblødning. Der var stadig en uge til termin, og eftersom at jeg var gået over tid med de to andre, var jeg egentlig ikke helt mentalt klar til at skulle føde, men hvem sagde også at det blev i dag, det kunne jo lige så vel være om en uge. Jeg gav Christian et kald om situationen (just in case) der skulle ske noget. Efter at have prøvet é lynfødsel, var jeg forberedt på at det kunne gå hurtigt lige pludselig.
Jeg kunne ikke mærke smerter andet end (hvad jeg troede) var almindelige plukveer. Så jeg gik i gang med at planlægge dagen. Svigerne skulle komme om formiddagen så vi kunne tage i Legejunglen et par timer og brænde krudt af. Sådan blev det ikke!
Jeg ringede til vagttelefonen på Storkereden for lige at forhøre mig i forhold til blødningen, om jeg bare skulle lade det gå sin gang, eller om der var noget jeg skulle være opmærksom på. Talte med trætte søde Kamma som havde været på vagt hele natten, så vi blev enige om at hun ville tjekke mig på klinikken over middagstid hvor hun alligevel skulle til Slagelse. Dumme mig at ringe og afbryde den vigtige jordemoder søvn pga. noget så dumt som 2 dråber blod og et par plukveer.
Og så var vi ligesom i gang
Kl. 14 blev jeg mødt af Kamma på Storkereden, vi talte lige kort om at blødningen var stoppet, og ingen vedvarende smerter. Såååååh fødsel – nok ikke i dag Lærke. Kamma tilbød lige at mærke på mig, og det takkede jeg ja til. Ville godt lige vide om det blev om en dag eller en uge.
nTil begge vores store overraskelse var jeg 4 cm. åben, hvortil Kamma tilbød at lave hindeløsning. Takkede pænt nej, jeg skulle hjem og have mad, hvile mig, lege med ungerne og alt det andet man normalt bruger søndag på. Der var bare liiiige det, at jeg kun åede ud i bilen og ned på motorvejen, så skal jeg da lige love for at veerne startede. Derhjemme var både Christian og mine svigerforældre, og vi besluttede os for at de gamle blev i vores hus med ungerne, så tog vi hjem i deres hus og fik hvilet os lidt. Nåede også lige at give min mor et kald, og spørge om hun gad at komme og tage over for mine svigerforældre, som havde en middagsaftale med et hold venner om aftenen, og så var vi dem som var skredet.
Fødslen sætter ind
Mine svigerforældre bor 5 minutters kørsel fra os selv, vi åede kun lige derhjem og ned ad trapperne, så sagde jeg til Christian, at jeg måtte have min medbragte starbucks kaffe og så skulle jeg tage tid på de dersens veer for en stund. Efter et kvarters tid kunne jeg konstatere at veerne varede omkring 1 minut og med 3-4 minutters mellemrum. Vi blev derfor enige om at ringe til vagttelefonen på Storkereden igen, havde lovet Kamma at ringe ved det mindste tegn på fødsel, og heldigvis for den beslutning, Kamma var nemlig på vej hjem. På det her tidspunkt er der gået ca. en time siden jeg lå ude på briksen hos hende, uden tegn på at være i aktiv fødsel, så følte mig sgu ærligtalt lidt besværlig.
Ankomst på Storkereden
Kl. ca. 15.30 kører vi ind på parkeringspladsen ved verdens bedste gule hus aka. Storkereden i Slagelse. Til stor glæde og overraskelse for mig står jordemoder Malene i døren og tager i mod os, med verdens største smil på læben. Kamma er på det tidspunkt i gang med en telefon konsultation med en fødende i Holbæk, så Malene tilbyder at tjekke mig, så jeg kan komme op i fødekaret, de så sødt har fyldt op til mig. Jeg var lykkelig, tænk at jeg rent faktisk skulle å at prøve det fødekar! 7 cm åben, ved godt mod og i verdens bedste hænder hoppede jeg glad op i karet, Kamma kommer ind og vi hyggesnakker lidt inden Malene kører hjem og efterlader os trygt hos Kamma. Efter at have siddet i blød en times tid skulle jeg tisse, så fik overbevist Kamma om at jeg skulle op på toilettet, der kunne jeg godt mærke at det hele tog til. Skulle koncentrere mig lidt om vejrtrækningerne, men var fortsat stadig ovenpå og klar til snart at møde min baby. Da jeg kom tilbage til fødestuen ville jeg godt blive stående lidt og rokke, kunne ikke overskue at kravle op i karet igen. Kamma kom hen og lagde en hånd på min lænd, og Christian hjalp med en kold klud til panden. På et tidspunkt siger Kamma: ”Er det okay hvis Malene nu kommer og føder med jer? Så kører jeg til Holbæk”. Det var mere end okay, følte mig ikke forvirret eller forladt over skiftet, tværtimod følte jeg glæde, glæde over at få min drøm om en fødsel med Malene opfyldt, men også glæde over at de damer derude gør så godt et arbejde, og ønsker at hjælpe så mange fødende.
To ryk og en aflevering
Kl. 17.15 ankom Malene. Vi fik krammet Kamma farvel, og så skulle der fødes.
nMalene synes den unge dame stod lidt skævt i bækkenet, efter et par forsøg med Rebozo ryst med god effekt, og step op og ned ad en skammel til stor morskab for os alle, havde jeg igen lyst til at komme op i fødekaret. Det er først på dette tidspunkt at jeg tænkte: ”Oh my, det gør sgu da ondt at føde”, heldigvis hjalp det varme vand rigtig godt, belysningen var dæmpet, og Malene og Christian småsludrede mens jeg fokuserede på vejrtrækning.
nKl. 18.30 fik jeg pressetrang, så Malene mærkede og konstaterede at hun stod lige indenfor, og var helt klar til at komme ud. Jeg fik en ve og vandet gik kl. 18.38. Jeg kunne mærke det, som et klik ærmest, men man kunne ikke se det. Blot 2 minutter og en presseve efter kom Rebecca til verden i et magisk øjeblik kl. 18.40.
nJeg tog selv imod hende med hjælp fra verdens bedste jordemoder, og med min mand og verdens bedste fødselshjælper ved min side.
Jeg kunne virkelig ikke have ønsket mig det bedre, det var en drømmefødsel hvor alt blev som jeg ønskede det med det mest fantastiske resultat som belønning, et pragteksemplar af en datter.
nStemningen var hyggelig, vi havde det sjovt, belysningen var dæmpet, vi grinede, bandede, snakkede og fødte.
Er storkereden og de dejlige damer dybt taknemmelig, for alt hvad de har gjort gennem hele min graviditet, under fødslen, samt tiden derefter, og vil savne dem og reden helt vildt!
FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN’
The post Fødselsberetningen om det perfekte møde med min datter appeared first on MEYERMOR.