Fødselsberetning. Fra frygt til forventning med fødselsforberedelse.

Graviditet

Brev fra en Meyerføder <3


Kære Heidi

Jeg har ville skrive til dig SÅ længe, men dagene flyver bare fra mig.

Du hjalp os med fødselsforberedelse i Meyermetoden herhjemme hos os selv i Tulstrup engang tilbage i August og jeg fødte vores dreng slut september. 

Jeg gik (desværre) ikke igang af mig selv og da jeg var gået 12 dage over termin, blev man i tvivl om der var nok fostervand inde ved lillemanden. Så begyndte mine bekymringer, da jeg sådan havde håbet på selv at gå igang! Jeg fik zoneterapi hver dag, dagene op til min igangsættelse og jeg følte virkelig det satte skub i noget – jeg gik og åbnede mig 3 cm og fik også en hindeløsning – men der skete desværre ikke mere end det.

Så torsdag d. 27/9 blev jeg sat igang på Hillerød Hospital – det forløb sig sådan her: 

Kl. Ca. 13.00 fik jeg et lavement. 

Kl. 14.15 fik jeg taget vandet – da veerne ikke rigtig kom af sig selv, fik jeg ved en 16-tiden lagt et ve-stimulerende drop, som så fik sat gang i processen. Veerne startede godt ud og tog til – pauserne var ikke så lange, og jeg fik derfor omkring kl. 18 lattergas – lattergassen tog som sådan ikke smerten, men hjalp mig til at huske min vejrtrækning! Og så havde jeg varmepuder foran og bagtil på lænden som også lindrede godt.

Min kæreste kørte på med tryk på lænden/ind i siderne på hofterne og de tryk tog virkelig toppen af smerterne – han spurgte ikke en eneste gang, men trykkede løs, år han kunne se jeg havde brug for det og stak et sugerør i munden på mig med saftevand, så jeg ikke blev dehydreret.

Han gav mig et klem på skulderen og fortalte mig år en ve var på vej og igen år den var ved at aftage. Det var den BEDSTE hjælp, man nogensinde kunne drømme om – og det var pga. dig, at han vidste han bare skulle gøre og ikke spørge! Nok det bedste råd vi kunne bruge, for øj hvor gav det mening, år man er i det. Han havde ikke fået noget ud af at spørge mig, for jeg var fuldstændig i min egen lille bobbel (som du så fint beskrev det, da du var herhjemme) og til sidst sov jeg mellem veerne, da de var på sit højeste.

Ve-droppet blev slukket da jeg var 6-7 cm åben – så tog mine “egne” veer over og de var slemmere på toppen, men pauserne var længere og jeg kunne å at slappe mere af i mellem. Jeg blev kastet lidt rundt, da Emil var langsom om at trække sig helt ned i bækkenet – så frem og tilbage, op på en bold, op på maven over en sækkestol og en jordemoder som lavede rebozo på mig under fødslen.

Det var den bedste fødsel jeg overhovedet kunne have drømt om – og du har uden tvivl været med til at gøre oplevelsen god for både mig, men også min kæreste! Han følte sig brugbar og fik sindsyg meget ros af jordemødrene. Og mig!!! Altså bagefter, da jeg var ude af min bobbel og mig selv igen. 

Han gjorde intet forkert og jeg synes virkelig han var den sejeste! Han gjorde mig så tryg – dog bad jeg ham om at ringe til min mor omkring kl. 21, da jeg havde brug for at se en kvinde i øjnene, som jeg kendte rigtig godt og som kunne fortælle mig, at alt var normalt og at det SKAL gøre SÅ ondt. 

 Min mor kom og holdte sig fuldstændig i baggrunden – det var stadig kun noget mellem mig og Christian og kun Christian der hjalp mig igennem det – hendes tilstedeværelse gjorde mig bare endnu mere tryg i mine ve-tåger. Jeg var nok lidt overvældet af smerternes styrke og i bund og grund var det mig der havde sværere ved at bruge metoderne fra dig og “være i det” da det stod på – men det hjalp Christian mig med, med hans tryk de forskellige steder og hans hjælp med at huske mig på mad og væske. 

Da veerne skiftede til presseveer, var jeg ikke i tvivl – jeg havde en enorm pressetrang og Emil er presset ud på 13 minutter – men med en vanvittig god jordemoder som hjalp mig til at holde pause, år jeg skulle og gispe år jeg skulle gispe, så fik jeg kun en meget mild 1. grads bristning 

 Emil er født om natten mellem torsdag d. 27/9 til fredag d. 28/9 kl. 00.58 – en førstegangsfødsel med hjælp til start, som landede på omkring de 11 timer cirka. Det var selvfølgelig hårdt og ikke særlig sjovt mens det stod på – men når jeg tænker tilbage nu, ville jeg ikke have ønsket mig en anden fødsel – jeg var SÅ heldig og er glad for at vi begge havde valgt at forberede os med netop dine metoder – det gav så meget mening i øjeblikket. 

Så af hjertet TAK – jeg var simpelthen så angst for at føde inden og nu kan jeg ikke helt vente til æste gang! Nu sidder jeg med den dejligste dreng i mine arme og kan slet ikke forstå jeg er kommet igennem en oplevelse, jeg har frygtet hele mit liv!

De første dage efter fødslen tænkte jeg: aldrig igen! Men der gik ikke længe, så tænkte jeg, det her skal jeg så meget opleve igen! Og måske også igen igen.. 

TAK Heidi

– alle burde give sig selv den gave som gravid, at forberede sig som par til en fødsel hos dig. 

 


Det er mig der takker <3

kærlig hilsen en rørt Meyermor

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN’

The post Fødselsberetning. Fra frygt til forventning med fødselsforberedelse. appeared first on MEYERMOR.