Som ævnt holdt vi 10 års surprise fødselsdag i weekenden og selvom overskuddet ikke var stort fik jeg med lidt hjælp fra mine dejlige følgere på instagram, kreeret fire lækre og supernemme lagkager, som jeg har lovet at dele opskriften på -så here it comes!
Rutebils lagkagen var et absolut hit! Den bliver simpelthen så mushi mushi, at den er en ren fryd at sætte tænderne i. Og så smager den af chokolade på den gode måde!
OPSKRIFT
1/2 liter fløde pisket til flødeskum
1 pk rutebiler (ca 230g) slået til atomer i en plastik pose med en kagerulle
3 chokolade lagkagebunde
250 g revet mørk chokolade
2 spsk kakaopulver
1 pk friske hindbær
Vend flødeskummet med kakao, rutebilsknas og halvdelen af chokoladekrymlen. Læg lagkagen sammen med blandingen imellem hver lag og me en trediedel til toppen. Pynt med friske hindbær og chokoladekrymmel.
MUMS
–
Sliklagkagen var også et forslag, jeg fik fra insta, som med det samme tiltalte mig. Hvorfor kun have slik på en kagemand, år man kan have det på en lagkage? At vi så oveni toppede den med, hvad vi ellers kunne finde i skabet af Star Wars sejheder og bil- lys gjorde bare børnefesten omkring kagen endnu bedre! Flot var den ikke, men den kunne sin ting!
Starwarssliklagkage
OPSKRIFT
1/2 liter fløde pisket til flødeskum
3 lyse lagkagebunde
1 spsk Cremet jordbær syltetøj
1,5 banan i skiver
1 pk kagecreme
1/2 liter mælk (til cremen)
1/3 pk flormelis til glasur
1 ps clickmix til pynt
Læg lagkagen sammen på traditionel vis med syltetøj og creme på hvert lag og på et enkelt lag bananer i skiver. Pynt med glasur og clickmix eller andet slik du synes vil være flot.
—
Oreolagkagen er så nem og god, at den nærmest burde forbydes…
OPSKRIFT
1/2 l fløde pisket til flødeskum
2 pk Oreo 1,5 slået i stykker i en plastik pose med en kagerulle og den anden halvdel i stykker til pynt.
3 chokolade lagkagebunde
Eventuelt Nutella- glasur til pynt.
Guldstøv
Altså den her lagkage, lavede ærmest sig selv! Oreoknas og flødeskum vendes til en klistret masse og smøres ud imellem hvert lag. Og du kan pynte med det samme også. Jeg valgte at mixe en nutella med glasur, så det gav en marmorering (som ingen kunne se..), men det smagte dælme godt! Jeg pyntede med kvarte bidder af oreokiks og så fik den sgu også lige lidt guldstøv.. bare fordi jeg ku.
–
Meyermors signatur lagkage. Den her tager jeg sgisme selv æren for! For holy moly den er god! Og den kom sig egentlig bare af, at jeg havde lyst til at lave et modtræk til sliklagkagen.. En slags voksen pendant til slikkeriet. SÅ den skulle smage af lakrids og så skulle den have noget luksus! Og det fik den!
OPSKRIFT
1/2 liter fløde pisket til flødeskum
1 spsk hindbærsyltetøj
1 pk hvid chokolade lakrids mandler fra Rema hakket
1/2 pakke creme
1/4 l mælk til cremen.
1/2 pakke hindbær/hyldeblomst-bolcher knust til lidt pulver og en del fine små stykker.
2 tsk rålakrids pulver
3 lyse lagkagebunde
lakridsdrys
Rør de hakkede chokolakridsmandler sammen med flødeskum og hindbærbolche knas. Smør nederste bund med kagecreme og et tyndt lag hindbærsyltetøj, andet lag får en omgang flødeskumsmasse og pynt på toppen med samme. Drys lidt lakrids krymmel og måske et par guldkugler på for dekadencen.
Værsgo!
Jeg lod alle sider på alle lagkagerne være rå, så det var ensartet rodet og måske kunne se ud, som om det var med vilje… hvilket det selvfølgelig også var…
God Appetit fra Meyermadmor <3
FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN’
The post Fire frække lagkager på et frækt flagkage fad – Meyermors underskuds-overskuds-opskrifter appeared first on MEYERMOR.