Jeg havde nok ikke sprunget ud i det, hvis det havde været med første eller anden bebs, men her med min 3. fødte kan jeg mærke, at jeg har lidt mere mod på at slække på mine krav til min mommyness og tage en babyrisiko på min mor-samvittighed i bytte for lidt optankning på Heidi-Heidi tid.
Ja det er mange ord for på kort kort dansk at sige at Heidi-MOR trængte til at krænge mor-dragten af og bare være Heidi for en nat ude..
Vi havde talt lidt om det i feriegruppen her på 3 par voksne og en hulens masse børn, -hvad vi kunne gøre for at få lidt vind og fest i håret og mærke lidt af hvad Puerto Banus’s byliv kunne byde på. Vi kunne have delt os op og have taget en pige tur den ene aften og en drengetur en anden, og henholdsvist ladet partneren passe bønene, men for mig var det bare ikke kun DET at komme ud, der var vigtigt, men mere at komme ud sammen med min man og være voksne sammen. Den anden babymor i gruppen meldte rimeligt hurtigt ud, at det ikke ville fungere for hendes baby (og 2-årige) at hun stak af, så en pige tur var der heller ikke meget ide i. Istedet undersøgte vi med vores lokale ven, om der var en dansk babysittermulighed og da der var det, lukkede jeg øjnene og sprang ud i det..
Ja det lyder så modigt, men det var nu alligevel med en del forbehold. Nova ammer jo stadig og er nu 8 mdr og godt på vej ind i seperationsangstfasen, så jeg vil mene, at hun ville have været nemmere at passe for 3 mdr siden end hun er nu, hvor hun bare vil holde styr på sin mor. Derudover er vi på ferietid, rutinerne er hips som haps og hun har ikke sovet i sin egen seng i flere uger, så hun er heller ikke sådan lige til at planlægge på.
Der er sikkert mange andre, der har nogle helt andre forhold til det at være der for sit barn end jeg har og jeg dømmer ikke nogen. Man kan have nok så mange gode intentioner om at babyen skal passe ind i ens liv og at man sagtens kan holde fast i sig selv og være en god babymor, men for mange, inklusiv mig selv, sidder man bare pludselig i en saks, hvis ben er lavet af lige dele kærlighed og samvittighed og så kan det være svært at forestille sig at overlade sin lille bebs i hænderne på en fremmed.
Havde det ikke været for, at min store datter Filippa var med på ideen og gerne ville have lidt storesøster ansvar som en vigtig medspiller, så havde jeg ikke set mig klar til det. Men planen blev som følger:
Babysitter ankomst kl 22, se hende an og lade børnene kende hende. Putte børn kl 23. Filippa skulle så sove i vores værelse med Nova. Når Nova vågnede kunne Filippa prøve at putte hende og hvis ikke det virkede, stod Babysitteren klar til medansvar i den halve time det ville tage før jeg kunne å hjem. Det var en rimelig god plan, som jeg kunne se mig selv i øjnene med.
Da tiden ærmede sig begyndte jeg dog at få kolde fødder… Var det virkelig så vigtigt at komme ud? Var det ikke bare nemmere bare at gå i seng med min baby og sende de andre afsted? Jeg var jo egentlig ret træt.. Og jeg havde jo heller ikke lige noget tøj jeg følte mig lækker i..
Så kom Cecilie. Fantastisk pige. Super børnetække. Hende kunne jeg ikke sætte en finger på… (øv) Og hun havde total mod på en eventuel ked bebs, der måske skulle hænge på hovedet for at resette et tantrum. Jeg instruerede hende i hvad der ellers kunne virke, hvis først Nova så sig gal på, at mor ikke var der. Mest som i at lade være med at forsøge at få hende til at sove, hvis hun først var helt vågen, da det bare ville gøre hende sur. Så hellere underholde hende, gå forbi spejlet, tænde hårtørreren (ja den virker stadig nogle gange), lade hende lege med køkkenudstyr og i Worse case, lade hende tømme mors make up taske. Men ellers var Filippa hendes bedste kort. (Filippa mener selv at hvis ikke jeg havde babser ville Nova være mere filisyg end morsyg). Og så var der selvfølgelig flaske mælk i køleren.
Ved 23 tiden gik vi igang med at putte børn. Nova var lidt svær pga hun ikke spiser så meget her i varmen og derfor er svær at styre mæthed på. Hun ville ikke have aftenflaske, men tog istedet 3 runder på mig. Hun skulle lige ase og mase lidt også. Hun er ikke helt tilfreds med min mælkemængde, men har så fundet ud af, at hun kan malke et nedløb frem, ved at hive i modsatte brystvorte. Det plejer jeg jo så ikke rigtigt at gide at finde mig så meget i, men her var der fri bar og efter 40 lange trættende minutter gik hun ENDELIG kold!
Der er bare noget helt enormt udmattende ved at putte et barn…. Det er lige dele trættende og konfliktoptrappende… Og det der med, at man så lige åbner døren til en lysstråle, eller der løber en unge forbi eller for den sags skyld en voksen der lige vil ordne køkken… ja skal vi sige det sådan … det var et under at vi kom ud af den dør 5 mand høj inden kl var 24 og uden, at jeg havde bidt hovedet af nogen.
Peter og jeg har lavet et feriemantra. Med alle de unger vi holder os er det ødvendigt med et fasttrack til at komme tilbage på sporet, år bølgerne går lidt højt. Så vi bruger en slags modificeret stilleleg og siger:
1 2 3 Happy face!
Det virker!
Ud kom vi og år jeg nu havde gjort mig så fandens umage for at komme ud af den dør, så skulle muligheden også bare udnyttes til fulde… manglende taxa og muligheden for hurtig retræte og eventuel akut amning gjorde dog, at jeg meldte mig frivilligt som Dr. Driver, så der var en naturlig begrænsning på, hvor vild aftenen skulle blive. Men stemningen var der!
Vi fik drinks på La Habana, min var godt nok virgin, men den blev pimpet godt op af en yderst veltrænet mandlig danser, der gav den gas på en miniscene midt i baren i bedste cowboystil. Jeg tager gerne min danskvand shaken A N D sturred, når det er så velformede kilo der tramper på min bar.
Vi var også et smut på Seven og La Sala.
Sjovt at se byen, selvom jeg også så ret meget på min telefon….
Den gav dog ingen lyd!
Vi var hjemme igen ved 4 tiden.
Nova havde sovet som en engel.
Det hele var gået bedre end jeg havde turde håbe og jeg kunne nu lægge mig ind i smørhullet mellem mine to piger…
Dejlig opfyldt på alle konti.
FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN’
The post Ferie-bytur i Puerto Banus… -mommystyle! appeared first on MEYERMOR.