Sidste år i februar havde vi fotograf Jess Lycoops til at følge os på “A day in the life of Nova, William & Rio.” Og det kom der en fantastisk foto dokumentar ud af, som for altid har foreviget en af de helt særlige fredage i vores liv.
Nemlig en fredag, hvor Rio kom hjem på vinterferie. Fra hans andet år, hvor han ellers boede hos sin far i Hong Kong.
Rio var bare 11, da vi aftalte, at han skulle ud og bo et år hos sin far. I Discovery Bay hvor han var født og opvokset til 3 års alderen. Opholdet blev forlænget et år mere, da han trivedes derude. Vi savnede ham meget derhjemme, men det gik, fordi vi både besøgte ham ofte og han kom hjem i alle ferier.
Stilhed før storm i bilen på vej hjem til lillesøskende, der har savnet storebror..
Hallo er der nogen hjemme?? Gemmer der sig en i skabet…?
Eller to?
Drengene var 3 og 5, da Peter og jeg mødte hinanden. De hed begge William, hvilket ret hurtigt blev til Williammin og William Rio. WilliamMIN fordi han altid sagde “min” foran den han kaldte på Minfar, MinMor eller MinHeidi.
Og WilliamRio hed Rio til mellemnavn. Mest fordi vi i sin tid ikke havde haft mod nok til at kalde ham det til fornavn. Så jeg så det som en kærkommen lejlighed til at springe ud i at få taget mellemnavnet til os. Samtidig var der en William mere i Rios klasse, så det blev hurtigt integreret hele vejen rundt og på et tidspunkt blev han bare til Rio hos os.
Ham og hans storesøster Filippa var 100% hos mig og så deres far, ca en gang om måneden fra 3-7 dage afhængigt af hans pilot job.
William var fifty fifty delebarn og i starten var de to brødre, som små søskende ofte er, mere irriterede over hinanden end egentlig venner.
Men som de voksede, voksede deres bånd også meget og det var en stor sorg, da Rio rejste. Og deres forhold blev virkelig tæt efter Rio rejste og kom hjem igen. 
Peter og jeg mødte hinanden gennem et vennepar. Vi var begge nyskilte og boede kun 400meter fra hinanden, så vi flyttede først sammen efter et års tid.
To år senere kom Nova til. Graviditeten var ikke planlagt, men hjemmefødslen blev til gengæld planlagt ned i mindste detalje og vores lillesøster blev født i stuen i et badekar med de to store søskende tilstede og William og hans mor kom som de første gæster, da hun var mindre end et par timer gammel. Hun blev en Nova, fordi søster elskede navnet og fordi vi var en lille NY familie efter hun smedede os sammen for altid.
William bor med hans mor ved Svanemøllen strand og går derfor i skole på Østerbro. Filippa gik indtil 7. klasse på Guldberg skole på Nørrebro, hvor vi skiftede til Rios skole, Den Classenske Legat skole bag Rådhuspladsen. Så i mange år har vi haft transport logistik af den helt store slags.
Der af opstod Tetris familien.. Når man pludselig ser sig selv i en sammenbragt familie med samlet fire børn, går det op for en at man er havnet i et stort tetris spil. Og at det er umuligt at gøre pladen ren….
Da både Peter og jeg er iværksættere. – Den ene lidt mere erfaren end den anden (indsæt en smiley med sved på panden af Heidi) har vi også jongleret ambitioner og familieliv til den helt store guldmedalje. Vi er blevet eksperter i logistik og feberedninger og har i perioder klaret og os med mindre biler eller helt på cykel i de københavnske gader og i alt slags vejr.
I dag har vi dog skiftet rugbrødsmotoren ud med en elmotor og laver flyvende stafet med cyklen, år tetrisspillet går op og den ene afleverer og den anden henter. 
Peterfar har i mange år arbejdet hjemmefra og kan med megen stolthed have HELE sin virksomhed i sin attache taske.
Men da hans firma SpringCopenhagen har fået voksefeber efter en investeringspræmie i tv-programmet “Vejen til Seier” og Heidimor med årenene også er blevet mere og mere “selvstændig” og nu underviser hold hjemmefra er Peterfar nu i kontor i byen. Selvom vi da savner de gode gamle dage, hvor vi sad her side om side og skiftedes til at hente kaffe, spare med hinanden eller tage en pause på sofaen…
Men denne dag for et år siden, Kom Rio hjem på ferie og hans mor var ærmest lykkelig! Heldigvis var han, heller ikke denne gang, vokset fra sin mors kærlighed <3
Og efter at have fløjet 10.000 km alene fra den ene side af jorden til den anden, fortjener man at ligge på sofaneseren og blive opvartet af sin Moar…
Det gode ved at være selvstændig er, at man kan tage “barn rask dage” og bare hygge sig -fordi man kan..
Og så skulle vi have lidt frisk luft……..
Lokke lokke…. Rio har altid været familiens vandhund.. men mors kolde gys…
.. måtte jeg godt få i fred!
Til gengæld er der altid en krammer fra mors dreng <3
1-0 til Heidimor over smertediagnosen Modicforandringer, som ændrede vores liv for tre år siden…
En søns kærlighed <3
Familien har altid været enormt støttende overfor mors bloggeri.. altså år det ikke tager al for meget af min opmærksomhed. Men der er sådan en fælles stolthed over vores udtalte ærlighed. De store bestemmer selv, hvor meget de gider at være med og de kan sagtens finde ud af at sige fra både direkte …. og inddirekte….. haha 
For William er verden en legeplads.. Der er ikke den genstand i verden, han ikke kan se et formål med..
Og han er med sit glade legesind, sindssyg god til at få venner – og til at få gearet sin bror op til leg!
Og nogle gange går det galt….
De bliver for vilde og her knaldede de lige hovederne sammen…
Rios øre fik en blodansamling.. så vi smertemestrede lige med et Meyertryk og en dyb vejrtrækning…
Og en kold klud til bulen…
Og så er der ikke langt til smil igen <3
Nova kalder vi Bossen.. ikke så meget fordi hun får lov at bestemme herhjemme, men mere fordi hun har et helt specielt gear. Et boss gear. Pigen er en bulldozer af natur. Hun kender ingen begrænsninger. Og carpe diem får en helt ny betydning med hende. De mange lange putteseancer har haft deres raid på os.. Pigen har formået at holde sig vågen sågar i en varm bil fra Roskilde til København efter en juleaften med alt hvad juleaftener byder på… klokken 23.30…. og så stadig have svært ved at give slip i dagen, på trods af samsovning og jeg ved ikke hvad.
Undtagen om eftermiddagen, hvor hun ind imellem indhenter noget af det tabte og man kan få lov at slæbe sin skøre ryg skæv, med den bedste følelse i verden…nemlig et sovende barn…
Men så ved man godt hvad klokken har slået mht aftenens putning… – godt det er fredag!
Glade lille William.. min..
Drengene har pligter. De får henholdsvis 100 og 200kroner om måneden i lommepenge. Til gengæld skal de stå til rådighed for ca 1/2 times investering i familien. 
Oftest er det flasker, pap og plastik sortering, tømme opvasker og ordne efter maden.. Intet fast, men de skal regne med at blive inddraget hver dag.
Hvis de er lidt smarte, kan de melde sig til indkøb eller madlavning, så slipper man for nogle af de sure pligter.. senest har Heidimor fundet på at man kan blive … toilet minister..! på skift i en uge.. Så har man ansvaret for toilettets stand.. man må godt være efter dem, der ikke kan finde ud af at lægge tøj i spanden, skylle håndvasken osv. Det er bare toiletministerens ansvar og ikke morheidis!
Til gengæld tager jeg gerne ansvaret for, hvor dejlig en pige vi har lavet….
Men det er nu nok også delvis Peterfars fortjeneste…
At tænke sig!
Da vi mødte hinanden, havde han aldrig lavet mad…!
Han havde heller aldrig forestillet sig, at han skulle giftes. Men alligevel friede han til mig d.7/9/13 i Mads og Monopolet og vi smuttede til Las Vegas og giftede os måneden efter.
Peterfar er 45 år og jeg er 43. Vi er lige så forskellige, som vi er forfærdelig ens. Det kan vi godt få tiden til at gå med og diskutere. Til gengæld er vi skide gode til at være familie. Mest fordi vi begge elsker at være det. På godt og ondt.
Det har IKKE været nemt at lande i Dine, mine og vores… og ikke alle udfordringer, når/skal frem til bloggen. Selvom vi oftest deler hudløst ærligt. Nogle gange er det tanken der tæller og andre gange får vi fejret kærligheden. Men der er ingen tvivl om, at familielivet giver mere inspiration til bloggen end tid til at få blogindlæg fra hånden…
Til gengæld bliver det til en del mere på instagram, hvor søde følgere ofte hepper på mere af alt det, jeg deler.. Mest af alt deler jeg dagligdagens inspiration, med fokus på work life balance og moderskabet. Og der er nok at tage fra, når Heidimor her både flyver som stewardesse og arbejder for bedre fødsler med Meyermetoden og derudover bare elsker at være MOAR.
Men en ting er vi meget enige om.. Vi ELSKER at holde fredags fest for familien.
Så gør vi noget ud af dagen..Køber ind til nem aftensmad, putter snacks og hygge på bordet.
Giver den gas på gulvet.. 
Og lytter til vores yndlingsnumre.
“Allerede ild” “Sovet i 100 år” “Bad intentions” “First Like” “My humps” “Twerk it like Miley!”
Men vi savner vores super DJ Storesøster som altid har stået for musikken i mit liv. I mere end en forstand. Filippa er på sit andet år som udvekslingstuderende i Oregon. Og nu er der tale om mere..
Men det taler vi ikke om endnu.. for så savner vi!
Og om fredagen fester vi…
Og så opdaterer vi voks’o’meteret..
Og jeg har endnu et barn der er vokset over mig..
Tilgengæld vokser Peterfar mest nedad…. 
Og Heidimor mest udad….
Men hvad gør det, år vi har det sjovt <3
Maden er på bordet… men Bossen har ikke tid.
Livet er for kort til at sidde ved et spisebord…..
Til gengæld er der altid tid til en ridetur!
Og en mosler!
Og en tur på den høje hest…
Men Nova ved ikke noget bedre sted end smørhullet….
Skål for os skat
Når dagen er gået lander vi alle sammen her…
I vores sofa som er lidt for lille… i vores lejlighed på Islands brygge, som også er lidt for lille..
Til gengæld er der højt til loftet og varmt i hjertet<3
FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN’
The post Familiefredag i Tetris familien. En Foto dokumentar. appeared first on MEYERMOR.