En stork og dens redde…

Fødsel

image

Det er velkendt, at en stork kræver en redde af en ganske anseelig størrelse og stand for at slå sig ned og begynde at yngle. Den skal være velplaceret og eftergået i sømmene, så den har et sikkert fundament at lande sine unger i. Storken er en kræsen sag og accepterer ikke hvad som helst, men år den slår sig ned bringer den held til bondemanden og landsbyen omkring den.

“Storken blev regnet som lykkebringende, og hilst velkommen om foråret. Byggede den rede på ens tag, betød det lykke for hustanden og beskyttelse mod ildebrand. Den, der dræbte en stork, risikerede ifølge folketroen at tabe sin forstand, hans hånd ville visne væk, og ulykker ramme hans familie. At true eller jage en stork kunne gøre é både lam og pukkelrygget, eller man kunne miste sit liv. Bød man derimod årets første stork velkommen, slap man ifølge folketroen for tandpine resten af året. Man kunne give storken sin sygdom med på rejsen, hvis en klud gnedet mod det syge sted blev lagt op i dens rede. Storkens afføring opblandet med vin, vand eller svinefedt mentes at virke mod mange sygdomme. En gang skød en mand en stork, som sad på Lille Fuglede kirketårn – han brækkede kort tid efter sit ben. Storken må man ikke slå ihjel, for så vil tordenen slå ned i huset. Storken skal engang have været en gejstlig person, derfor må man vogte sig vel for at dræbe den.” (WIKI)

Jeg har længe følt mig som en forvokset stork i et skrabebur på en æggefabrik…

Som en burhøne har jeg leveret mine æg på stribe under trænge, stressende og opslidende forhold. Jeg har troligt knoklet derudaf og gjort det bedste jeg kunne, men jeg har ikke haft plads til at folde mine vinger ud og favne alle mine små nye verdensborgere. Ej heller har jeg haft arbejdsbetingelser som værnede om mine ægs skrøbelighed eller om min egen helse.

Jeg har følt, at min rede var for lille til alle mine æg, at udrugnings- omstændighederne ikke var fordelagtige, at jeg måtte vælge imellem mine æg og unger… hvem skulle blive i reden og hvem skulle ud over kanten. Jeg har set flere æg trille ud imellem rillerne til ukendte fremtider og kun ået at ruge få af dem ud selv. Nogle har jeg set knække på vejen – uden for min rækkevidde. Meget få har jeg haft fornøjelsen at følge til dørs, at se dem vokse sig store og mærke tilfredshedens følelse, år de fløj fra reden, med luft under vingerne og tiltro til dem selv…

Byt storken ud med jordemoderen i mig og æggene ud med mine fødsler, så forstår I, at jeg på et hospital ikke har fundet min rede for min jordemodergerning og at det derfor længe har været på vej at jeg ville sige farvel til livet, som hospitals jordemoder.

Jobbet tilfredsstiller simpelthen ikke storken i mig…!

Jeg vil mere end bare levere æg.

Jeg vil have hele forløb, jeg vil have tid og ærvær og rette omstændigheder for mine fødslers forløsninger. Jeg vil vide, hvor mine æg kommer fra og hvor de skal hen.. og hvad der skal til for, at de kommer dertil.

Jeg vil flyve små glade tykke runde grinende bebser ud til deres spændte forældre.

Jeg vil bringe held og skærme mod ildebrænde.

Er det for meget at forlange for en stork?

14915138_10154049525841094_8919214795610450987_n

Det synes Louise, som ejer den private Fødeklinik Storkereden.nu ikke..!

skaermbillede-2016-10-30-kl-10-35-12-pm

Hun har givet mig et job, som jordemoder hos hende, hvor jeg kan få lov at være den stork, jeg nu en gang er.

Hos Storkereden vil jeg få muligheden for at opleve fødselsomsorg, som jeg mener den bør være. Med kontinuitet og kendthed. Hele forløb. Møde parret i konsultationerne, give fødselsforberedelse, føde med dem jeg kender, følge op på fødsler med barselsbesøg, og efterfødselssamtale.

skaermbillede-2016-10-30-kl-11-09-39-pm

Men det er ikke kun de fødende, der får ordentlige “arbejds”forhold på Storkereden. Louise har også værnet om jordemødrene på klinikken og lavet en overenskomst med Jordemoderforeningen, som vi godt kan være stolte af.

Jeg starter hos Storkereden d. 1/11 og glæder mig til de nye udfordringer, kolleger og fødende.

Pr 1/1 går jeg ned i tid, så jeg kan arbejde videre med min bog om Meyermetoden og få tid til mine private fødselsforberedelser.

Vil du vide, om du kan komme til at føde med mig eller en anden storkereden jordemoder, der brænder for hele forløb, så læs mere her Storkereden.nu

Jeg glæder mig til at få ny luft under mine storkevinger <3

Måske ses vi?

skaermbillede-2016-10-30-kl-10-36-22-pm

Det var hårdt at sige farvel til mine kolleger på Herlev Fødegang

skaermbillede-2016-10-30-kl-10-52-34-pm

Læs her min hyldest til mine kolleger på Fødegangen

Hyldest til mine kolleger

Dette indlæg herunder er indbegrebet af hvorfor jeg har valgt at søge ny rede.

Ramt af travlheden fra en fødende og jordemoderen

Kan du lide at følge med her hos Meyermor så tag lige at smid din stemme ind hos Børn i Byen, hvor jeg er stolt af at være nomineret til Bedste Blog

Stem her!

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN’

The post En stork og dens redde… appeared first on MEYERMOR.