Vel hjemme igen efter en fin lille weekendtur til Düsseldorf. Nova viste sig at være en rigtig lille rejse-Lis.
Vi blev forkælet på flyveturen med SAS af gode kolleger, der både fandt lidt til mavsen og pilfingrene. Nova (og mor) var tilfreds med menuen, som bød på kylling, couscous og tomathomus. – Men vi havde også en Ella’s Kitchen med til back up og så har vi jo rejsemadpakken over dem alle i form af kropstempereret creme brule Ala Moar. Nova fik en tår på vej op og på vej ned for at hjælpe med udligning i ørene. På vej ned begyndte hun at tage sig til ørene, men det gik væk efter lidt synken. -Ammer man ikke er flasken ligeså god. Evt tag en ekstra flaske med hvor der bare er vand i, så baby har lyst til at sutte også selvom der ikke er sult.
Nova fandt sig en ny veninde på sædet bag os. Det var jo meget belejligt, da jeg skulle på det lille hus.
Bæreselen var perfekt til tryghed og transport i lufthavnen -jeg havde faktisk klapvognen med helt ud til flyet, men foretrak selen, så jeg også havde hænderne fri til at folde klapvogn ud og hente bagagen.
Velkomstkomiteen var klar! Nina og Baby Olivia ventede med spænding på at se veninderne og vice versa! Og hun var så sød, den lille Mausi! Nova gav hende et stort vådt kys. Det var så sjovt at se Nina med Olivia, for hun ligner Ninas to andre piger, som snydt ud af æsen og jeg fik helt dejavu tilbage til 06, hvor vi sidst havde babyer sammen i Hong Kong.
Nina og jeg har ikke ændret os en disse… (synes vi selv). Looking good Girlfriend! Stadig 25 indeni;-) Imens vi catchede up på forsædet på vejen til Wupperthal, gik tøserne på bagsædet igang med en grundig legetøjsudveksling. Nova lånte sin gummegnubber-flaske til Olivia og fik til gengæld en i dobbelt størrelse tilbage.
Nova var meget godt tilfreds med at blive introduceret til Familien Baums. Og Olivia var rimeligt imponeret over sin 1 mdr ældre veninde, der kunne kravle og rejse sig op alle vegne. Man kunne ligefrem se, hvordan Olivia afkodede Novas teknik. Og i dag er der lige kommet update fra det tyske, at nu kravler Olivia simpelthen på Novas facon. Op på alle 4 et skridt frem og kaste sig ned på maven, hive sig frem og op igen og forfra. Nova avancerede dog på de to dage i det tyske til at kravle helt rigtigt med krydsbevægelser.
Vi tog en tur på vores sædvanlige rute downtown Dusseldorf. Fik shoppet og spist vores salat og drukket vores kaffe.
Nina var på diæt for at smide de sidste 5 graviditetskilo, så jeg hoppede med på vognen og hendes kostplan – Jeg mangler nemlig også 5 af de svære. Nina og hendes mand har en vægttabs klinik i Wuppertal der hedder, Easy Life, hvor de bruger homeøpati til at fremhjælpe vægttab. Tyskere er vilde med homeøpati og Nina har for længst stocked mig op med både Arnica til heling efter fødslen, Chamomile til at berolige spædbarnsmaven og Brumm-et eller andet, til at øge mælkeproduktionen. Deres Easy Life bygger på injektion af et homeøpatisk middel til at destruere fedtceller, men selve terapien er nu ikke for ammende kvinder, så det var bare nul sukker og fedt i en Kold Tyrker i to meeeeeeget sukkerkrævende lange dage! Men det føltes nu meget godt, når man er to om det:-)
Ungerne var bemærkelsesværdigt velopdragne. Måske kunne de bare mærke den gode stemning og var med på bølgen. De tullede og hyggede sig i klapvognene, blev sat overfor hinanden eller foran spejle, eller kom ud og fik sig en kravler ind i mellem i de forskellige prøverum.
Olivia sover kun 30 min lure, men er til gengæld så mild og rolig, at hun ikke gør noget stort nummer ud af lidt overtræthed. Nova derimod har krudt i røven, reagerer prompte på overtræthed og sover så nogle gode lange lure – sådan kan de være så forskellige de små varyler.
Puslerummet i bagagerummet gav det ud for en tandem skiftning. Så kunne Nova i det mindste ligge stille! Ellers er hun ret enig med sig selv om, at hendes liv er for kort til at ligge på ryggen..
Sidst vi så hinanden så vi sådan her ud….
Før………. Efter
Tiden gik alt for stærkt. Men vi ød hvert et sekund!
Her er et billede af Novas rejsetaskes indhold…. Hun kan ligeså godt lære det. Kvinder og deres tasker!
FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN’
The post Düsseldorf tur retur appeared first on MEYERMOR.