Konfirmationen er vel overstået!
Det lykkedes!
Alle mine trængsler og bekymringer er gjort til skamme. Alt gik op i en højere enhed og vi har haft en fantastisk dag i bedste venners og families lag. Og jeg sidder nu her på sofaen og reflekterer over dagens oplevelser.
Jeg er træt igennem marv og ben og min seng skriger efter mig, men jeg er så rørt og taknemmelig, at jeg ikke vil lade en søvnen udvande følelsen. Endnu. Alle belønningshormonerne kører stadig på fulde drø i min krop og selvom jeg var lige ved at tude af udmattelse for et par timer siden, da vi gik og ryddede op efter festen og havde en lang vej hjem i alt for lidt tøj med alt for høje hæle, med alt for meget oppakning, så er der stadig det største smil på min mund.
Det føles SÅ godt, at det er overstået!
Misforstå mig ikke. Det var fantastisk at have alle de ærmeste til fest, men det har været en kæmpe udfordring at arrangere og å dertil, hvor festen er igang og man kan give slip og følge med flowet.
Men det kunne vi!
100 mand høj. 70 voksne og 30 børn deriblandt een hovedperson..
Min store dejlige datter.
Dagen har været fyldt med lækker mad, god vin, ros og kærlighed og fantastiske tilkendegivelser i form af taler, sange og festlige indslag. Der var rigeligt af det hele og alle virkede til at nyde dagen.
Ikke mindst konfirmanden!
Hun har fået så meget ros i dag og hun har shinet i spotlyset.. Hun følte sin dag til fulde og er netop gået meget lykkelig i seng efter at have fremvist et hav af flotte gaver og kort.
Jeg vil gerne indrømme, at gaver betyder meget for mig. Det er klart et af de kærlighedssprog, der taler tydeligst til mig. Og det, at min datter har fået så mange fine ting, bonner betydeligt ud på min taknemmeligheds barometer.
Men der er alligevel en anden følelse, der rør mig dybere i dag. En større taknemmelighedsfølelse end noget, der kan købes for penge, kan frembringe.
Gaven, at have gode venner og familie!
Og ikke bare det, at de er der.. og kommer.. og prioriterer at fejre vores datter og dagen sammen med os. Men, at så mange har hjulpet til og fået det hele til at køre på skinner.. uden den hjælp, havde det aldrig lykkes at få så stor en succes.
Social kapital.
Når man kan ringe til mor og svigermor og få dem til at lave børnemad til 30 unger. Når svigerbror arrangerer hoppeborg og softicemaskine. Når en bloggerven sørger for smukkeste hår til pigen. Når en gammel ven træder til, når man er ved at gå ned med stress over en dårlig beslutning om at lave maden selv, og han så leverer al maden til en spotpris. Når veninden arrangerer søde tjenere til at hjælpe med serveringen. Og en anden veninde indvilger i at være toastmaster. Når en bekendt afsætter en hel dag til photodocumentary. Når søster hjælper sin nevø (min store søn) med at arrangere en sjov leg og tale til sin søster. Når svoger laver grafisk design og hjælper med at føre mors gavedrømme ud i livet i form af en hjemmedesignet plakat. Når vennerne henter is-montren hos Paradis Vesterbro. Når bestierne gør noget ud af at underholde og bekræfte konfirmanden i, at hun har mere end en mor (og altid kan komme til dem, når den hun har nærmest er dum)… Når xkonen tager bebsen med ud under en tale, så mor og far kan få lov at blive. Når besserne finder sjove ting fra gemmerne og holder taler, der minder en om dengang, den store pige var lille. Når konfirmandens veninder holder rørende taler og kahoot. Når farmorfar nupper en overtræt bebs og hendes storebror med hjem. Når den hårde kerne af venner bliver hængende og hjælper med oprydningen. Og endda gør det med godt humør, selvom værtinden er godt slidt i betrækket…
Jeg føler mig så taknemmelig!
Og jeg er så glad for, at jeg kunne slippe tøjlerne og nyde dagen… Og til det skylder jeg en kæmpe tak til de gode piger Elisabeth og Christina, som jeg beklagede min nød til for to uger siden. Min indre kontrolfreak kunne simpelthen ikke komme overens med tanken om, at vi først havde adgang til lokalet kl 10.30 – altså på det selvsamme tidspunkt, som kirkeklokkerne ringede ind til konfirmationen. Bare tanken om, at jeg ikke selv kunne tage charge på at få festen op at stå med borddækning og op-pyntning var lige ved at slå mig af pinden… De damer bød sig til… og selvom det virkelig kan være svært at tage imod andres tid, så lagde jeg mig fladt ned og sagde ja tak. Og sidenhen har de holdt min stress i kort snor og trøstet mig med, at de nok skulle få lokalet klar på den halvanden time, der var at gøre godt med inden gæsterne kom.
Og det løfte holdt de!
Og med det fik de skudt vores store dag godt fra start <3
Af hjertet tak til jer og til alle de ovennævnte og til gæsterne.
Tak for den største gave..
..nemlig Jer
<3
FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN’
The post Den største gave er.. appeared first on MEYERMOR.