Camilla og André : om at mestre fra vandfødsel til akut kejsersnit

Graviditet, Sårbar

Forord ved Meyermor

“Den gode fødsel” er ofte defineret ved en række parametre, der skal opfyldes. Gravide par møder op til fødslen med deres gode intentioner og forventninger nedfældet på et stykke papir. En ønskeseddel. Vi vil gerne gøre det godt. For vores barn, for os selv og for den gode start på livet som familie. Vi har gjort os umage og vi har forholdt os til den kommende opgave. Vi vil gerne gøre det så naturligt som muligt, så uforstyrret som muligt, gerne føde i vand, selv tage imod, vente med at klippe navlesnor og skabe rum til The golden hour og masser af Hud Mod Hud.

Vi vil gå langt for vores børn.

Og det er godt!

Især hvis den fødsel der kommer rent faktisk også imødekommer vores gode intentioner. Så kan vi komme langt på et godt forarbejde og mod på den store bedrift. Men desværre er det ikke altid sådan at vi bliver tildelt en fair fødsel.

Der er kun 20% førstegangsfødende der starter ukomplicerede forløb, andre 20% ender i kejsersnit og mindst hver tredje kvinde ender med at få behov for en epiduralbedøvelse, så det er meget sårbart, hvis vi ikke har forholdt os til andre alternativer og kan se en god vej igennem det. Det er kun en tredjedel af arbejdet i fødselsmekanismen som vi rent faktisk kan have indflydelse på. Resten er lidt ude af vores hænder. Eller man kunne også sige Inde i vores bækken. For barnet og bækkenets samspil har også noget at skulle have sagt. Og når først de to komponenter ikke spiller med, så kommer vi ikke langt på vores glatte ansigt og de gode intentioner… Og jo mere vi har låst os fast på et billede af, hvordan den eneste gode fødsel kan se ud, jo længere falder vi….

Det er set alt for mange gange, at vores ønskesedler griner af os efter en fødsel, som blev meget langt fra de gode planer, vi havde for den.

Derfor vil jeg gerne bevæge mig væk fra ønskesedler og fastlåste forestillinger og lyse på, at den gode fødsel ligger i vores smidige samarbejde med den fødsel, der kommer -og her kan vi med fordel starte med at ændre vores narrativ fra, at vi ønsker os en god fødsel til at fokusere på en Tryg fødsel <3

Hvis en tryg fødsel bliver målet, bevæger vi os også lidt udover kun at ønske os en sikker fødsel– en sikker fødsel er nemlig heller ikke nok. Vi skal selvfølgelig kunne forudsætte den sunde baby og så skal vi huske, at en baby har brug for en sund mor og far på den anden side af fødslen.

Så det nytter heller ikke noget, at vi går alt for langt for den vaginale fødsel, “fordi baby har det godt” for hvis mor er ved at gå for langt ud over sig selv eller bliver overset for det højere formål – at føde vaginalt! ..er det ikke sikkert, at der er nok mor tilbage til, at hun lander trygt -og godt på den anden side i moderskabet.

Omstillingsparathed, Tryghed og Mestring er kodeordet for min definition af den gode trygge fødsel!

Alle fødsler har potentiale til at blive gode, hvis vi forstår deres karakter og kan samarbejde med de behov der opstår i et trygt samarbejde med vores krop, partner, personalet omkring os og de midler, der er brug for for at føde barnet. Vi kan komme ud på den anden side med en styrket karakter og en stolthed og tillid til hinanden, som kan være empowering for det kommende forældreskab.

– Herunder kommer en af de beretninger jeg er særligt stolt af – for det er ingen sag at fødselsforberede folk til en empowerment oplevelse, hvis blot de trækker en ukompliceret fødsel, men hold nu op det er sejt, år vi sammen kan vise og finde vejen igennem den komplicerede fødsel…

 

Tag godt imod lille Sonja<3

 


Kære Heidi,

Her kommer en beretning om en af de komplicerede fødsler. Der startede med et ønske om en vandfødsel på fødeklinikken på Riget, men blev en fødsel med mange medicinske tiltag og et akut kejsersnit. Det er lidt langt, men det er også noget af en saga. 🙂

Fødslen startede, da jeg var 39+2, ved at vandet gik sivende kl 4 om natten uden en ve i sigte. Vi var til undersøgelse på Riget kl 10, hvor jordemoderen ikke kunne være sikker på, at det virkelig var vandet, der var gået, så vi blev sendt hjem igen for at afvente.

I løbet af eftermiddagen blev det tydeligt, at det var vandafgang. Vi hyggede med kaffe og kage, og jeg prøvede at hoppe lidt på en pilatesbold, for at se om vi kunne få nogle veer i gang, men ak. Ind på Riget igen kl 16.30 til undersøgelse og en snak om igangsættelse og antibiotika. Jeg følte mig så velforberedt i forhold til fødslen, men igangsættelse inden termin var ikke noget, jeg havde forberedt mig på, og det at der var en infektionsrisiko for baby ved vandafgang, og der pludselig blev sat en tidsgrænse på, hvornår vores datter helst skulle være ude, var også svært at forholde sig til.

Jeg græd nogle tårer over det faktum, at igangsættelse og potentiel antibiotika-behandling også betød et farvel til mit ønske om at føde på fødeklinikken, men lod mig trøste med, at jeg var 2 cm åben (dog med en livmoderhals som stadig var 2,5 cm). Vi cyklede hjem og skulle efter aftale tilbage på Riget mellem 22-22.30 til et check.

I løbet af aftenen kom veerne i gang. Omkring kl 20.30 tog de til og kom hvert 2-3 minut og varede ca. et minut. André og jeg lå i sengen sammen, og jeg kunne fint bruge fokusvejrtrækningen for at komme igennem veerne uden Andrés hjælp.

Kl 22 kørte vi mod Riget med Madonna blæsende ud af anlægget i bilen, og det føltes så fedt.

Vi var i gang! Snart kom vores barn!

Jeg tog en håndfuld veer på vej op til fødegangen og vi blev mødt af en erfaren jordemoder, som skulle være sammen med os natten igennem. Vi blev ført ind på en modtagestue, jeg blev undersøgt og var… stadig 2 cm åben med en livmoderhals på 2-2,5 cm. Ak! Men veerne arbejdede jo derudaf, så vi var ved godt mod.

Vi begyndte at bruge lidt meyertryk på modtagestuen, og ved 24-tiden kommer vi ind på vores fødestue. Herfra går veerne hurtigt fra at være håndterbare med brug af Meyermetoden til at være meget voldsomme. Jeg kan ikke mestre dem, har svært ved at holde fast i vejrtrækningen, og selvom André gør hvad han kan med alt, hvad vi har lært, er det svært. Jeg prøver lattergas, men synes det er ubehageligt. Jeg bliver undersøgt omkring kl 1.45 og er stadig kun 2 cm åben. Her beder jeg om en epidural, for tanken om mange timer til i de smerter er umulig.

Epiduralen bliver lagt ikke meget mere end 10 minutter senere og sidder perfekt! Jeg mærker nu kun veerne som en tyngdefornemmelse dybt i underlivet. Vi får begge sovet i først en times tid mellem 3-4 (nu 5 cm åben!) og så igen fra 5-7. Der er vagtskifte om morgenen og ind kommer en fantastisk jordemoder og jordemoderstuderende med virkelig god energi.

Vi har masser af overskud, efter vi fik hvilet os, og da jeg bliver undersøgt er jeg 8 cm åben! Men vi får også at vide at vores lille datter står som en “høj lige stand” og umuligt kan komme ned i bækkenet, medmindre vi lykkes med at vende hende.

Herefter følger et par timer med rebozo, diverse squats, omvendte yogastillinger, og hvad vi ellers kan finde på. Fleetwood Mac strømmer ud af vores medbragte højtaler, solen står højt på himlen uden for, og der er bare mega god stemning på stuen! Nu skal der være fødselsdag! Vi joker lidt med jordemoderen om, at vi bare mangler vedrop, sugekop og kejsersnit, så har vi været igennem alle de ting, vi ville have været glade for at slippe for.

Omkring kl 10 bliver jeg undersøgt igen, jeg er nu 10 cm åben, og baby har vendt sig lidt, men ikke nok. Jordemoderen foreslår vedrop, og det er jeg helt med på. Epiduralen virker stadig rigtig fint, så det kan jeg godt overskue. I de følgende timer ligger vi og hviler, mens vedroppet arbejder og langsomt bliver skruet op på max. Jeg kan mærke veerne nu og skal igen bruge vejrtrækningen for at komme igennem dem.

Omkring kl 13 har jeg været 10 cm åben så længe, at jeg skal begynde at presse, selvom jeg ingen presseveer har. Måske det kan hjælpe med at skubbe til hende, så hun kan komme ned. Det er benhårdt! Men det føles også stærkt og fedt at kunne gøre noget aktivt.

Kl 14 kommer et par læger ind for at scanne mig, og se hvordan vores datters hoved står. Den ene læge prøver med hånden manuelt at vende hovedet, men det gør så ondt på mig, at jordemoderen beder hende om at stoppe (dette er noget jeg har fået at vide efterfølgende).

Vi får tilbudt, at lægerne kan prøve en enkelt gang med en sugekop, men ellers er det akut kejsersnit. Jeg er fuldstændig overvældet og græder. Forstår ikke, hvordan jeg skal kunne tage en beslutning under de smerter, jeg er i (og her presser jeg stadig på hver ve).

Men efter lidt tid lander det. For jeg kan høre, at de ikke rigtigt tror på den kop. Det jeg var mest bange for skulle ske under fødslen var, at hun kom ud ved et meget akut kejsersnit, hvor hun ikke har det godt, og man bliver rullet ind i al hast. Det ville jeg ikke risikere. Vores datter viser intet tegn på stress, og selvfølgelig skal hun ud med et kejsersnit nu.

Den værste smerte var nok fra beslutningen om kejsersnittet blev truffet, og til jeg er ordentligt bedøvet på operationsstuen. Veer som ikke har nogen funktion er, som du nok ville sige, en “syg” smerte. Det var så hardcore.

Vi bliver på operationsstuen spurgt, om vi vil se hende komme ud, og vi er egentlig begge lidt nervøse og skeptiske, men der er en læge, som siger til André, at han synes, vi skal se det, og han synes, at André skal filme det. Så vi har simpelthen vores datters fødsel på video, og det er jeg så glad for!

Jeg har set videoen mange gange efterfølgende, og den har været så vigtig – specielt for mig i min bearbejdelse af fødslen. At kunne se, at personalet havde kæmpe overskud, at vores datter græder med det samme, hun kommer ud, og at hun får lov til at ligge et minut med hendes navlestreng, fordi hun har det så godt, betyder alt.

Vil anbefale det til alle, der får muligheden, at filme det.

Det var en vild fødsel. Men vi kom igennem den nogenlunde helskindede takket være den fantastiske forberedelse, vi har fået hos dig.

For mig har det betydet rigtig meget at blive klædt på til den komplicerede fødsel, og at vide at medicinske tiltag kan være helt ødvendige.

André er gået fra at være æsten angst for fødslen, til at være den sejeste fødselspartner med meyertryk, glabellatryk, væske og kolde klude på de helt rigtige tidspunkter og her efter fødslen være helt cool med alle de ting, der skete undervejs, fordi han var så godt forberedt. Det betød meget for ham at have en aktiv rolle og vide, at han kunne gøre noget. Jordemoderen roste ham også til skyerne under vores efterfødselssamtale over, at han havde haft så meget styr på det og havde virket så tilpas på stuen.

Det har krævet nogle efterfødselssamtaler for at forstå alt der skete, men jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan fødslen havde føltes, hvis ikke vi havde været så godt klædt på. Der er stadig detaljer, der skal arbejdes med og bearbejdes. Jeg har f.eks. en sorg over, at jeg aldrig får den hjemmefødsel. jeg har drømt om pga. mit ar fra kejsersnittet, og at jeg heller ikke får lov til at føde i vand, da der skal overvågning på. Men som du siger: så må man se, hvordan man kan tage hjemmefødslen med på hospitalet, og måske man alligevel kan få lov til at komme i et badekar – om det så kun er 15 minutter et sted undervejs. <3

Det kan godt være, vi ikke er lykkelige over den fødsel, vi fik. Det er da træls, at hun lå helt skævt, og det er træls med en større maveoperation. Og det er ok! Men vi er kommet rimeligt hele ud på den anden side, og vi var pisse seje. Alle tre!

Kh

André, Camilla og baby Sonja

Team peanut 2021


 

Kære jer alle tre <3

AHMEN hold da op!!! Sikken en fødselsberetning, der bare lå her i min indbakke og ventede på mig<3 WAUW  – hold nu op hvor I bare fortjener den største lykønskning og TILLYKKE med en sejr af en fødsel.

At kunne komme rimeligvis godt igennem så kompliceret et forløb med en høj lige stand er simpelthen en bedrift af de helt store! Jeg er virkelig imponeret over jeres arbejde og hvor er jeg glad for, at jeg holder fast i, at vi skal omkring så meget af det komplicerede på mine hold, så sådan nogle forløb som jeres også har en chance og hvor er det vigtigt, at vi har skabt tryghed til indgreb og fødegangens ekspertise i stedet for at skabe uopnåelige forventninger…

Jeg kan godt forstå, at der har været en del, der skulle landes og en sorg over at miste sin “sunde fødsel” både nu og potentielt en gang i fremtiden. Men mestrings-wise, så er der simpelthen ikke noget I to ikke kan, år I kan klare sådan en omgang!

Fantastiske billeder!

Og fantastisk beretning! Please sig at jeg må dele den:-) I kan virkelig gøre en forskel for andre med jeres historie. Og hvis jeg må se jeres kejsersnitsvideo til Babycafe vil jeg elske det <3

Store kram og hilsner til jer

Heidi

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN’

The post Camilla og André : om at mestre fra vandfødsel til akut kejsersnit appeared first on MEYERMOR.