Ammestund fra skønt bryllup igår -med Steampunk Victorian tema.
Okay… inden jeg ruller mig ud.. tror jeg, jeg vil starte med at fortælle om her tidligere i dag, hvor jeg (med lette tømmermænd efter gårsdagens bryllupsfest) trækker Nova op på skødet og spørger om hun skal have lidt babs.
“Høøøhøøøøhø” svarede hun med begyndende hysteri. Det var der vist ingen tvivl om, at hun mente, at hun skulle have. Da jeg hiver op i blusen bliver hendes lyd lidt mere karakteristisk og går over i lidt mere AhaAAhah. Utålmodigheden og forventningens lyd.
Hun åbner munden op og skubber med sin knyttede æve mod siden af brystet for hurtigt at kunne få greb om brystvorten. Den anden hånd går i pendulfart henover det modsatte bryst. Stopper lige kortvarigt ved vorten og giver den et hurtigt klem. Hun ved godt, hvad der virker for et hurtigere nedløb. Benene basker lidt og hun har en let ivrig lyd gennem æsen. Jeg har endnu ikke sluppet mælken, da hun med et stopper op og trækker hovedet tilbage for at kigge mig dybt i øjnene med de klareste blå øjne. Hun fanger mit blik og giver et hvin med et funklende smil. Da jeg smiler tilbage, flækker hun ud i et kæmpe skrattende grin samtidig med, at hun fortæller mig, at hun elsker mig..
Ja!
Ingen tvivl. Jeg hørte det selv med mine egne øjne…!
Skø ammestund fra vores ferie.
Kærligheden og varmen spreder sig i min krop og jeg mærker den velkendte rislen ned over skuldrene og ud i brysterne. Det kribler og spænder op.
Nova skifter fra pleassure til business og får en helt anden seriøsitet over sin facon. Der arbejdes! Hendes krop stivner og hun koncentrerer sig dybt for at hænge på og synke løs af de søde varme stråler af kærlighed, der flyder fra min krop.
Da det første største tryk er lettet, ammer hun videre på en mere afslappet facon. Armene arbejder lidt igen og hendes koncentrations og distrationslevel udfordres. Jeg får et par smil mere på vejen men pludselig er hun i mål.
Hun slipper, vender hovedet væk, skubber imod og sætter af.
På vej ud i livet.
Tanket op med fuld motor af højoktan energi og kropskontakt.
Det føles sgu godt! På flere planer…!
Og så er der BAGSIDEN…
Bagsiden af ammebørn-medaljen..
Ammebørn er bare ikke potentielle gode sovebørn!
Ammebabyen holder lidt mere styr på udbud og efterspørgsel. De har et samspil med mælkeudbyderen, hvor de udemærket godt ved, at de selv er herre i eget hus. Og da babyer generelt ikke helt forstår, at mor og barn er to individuelle personer, kan det især for ammebørn være rigtig godt og grundigt udfordrende at give slip til natten -og til (mors) bryster.
Derfor kan seperationsangsten være lige det værre hos ammebørn… Indsovningen lige lidt mere krævende, opvågningerne lige lidt flere OG pasningen af baby af andre end mor -især ved puttetid, LIGE DET SVÆRRE!
Og så er det, at man som mor ind i mellem kan få en god omgang Tilknytnings- angst eller skal jeg bare kalde det klaustrofobi!
SÅ år jeg kommer styrtende ud af soveværelset med en tordensky over hovedet i freaking frustration over, at min søde lille ammebaby, har forvandlet sig til en Kinesisk Tumling-dukke, der hver gang jeg lægger hende ned, farer op som en trold af en æske, SÅ er det, at jeg skal mødes af en M E G E T rummelig mand, med M E G E T brede skuldre, der står klar med en M E G E T fysisk form for medalje, han kan hænge over mine skuldre..
OG DER MÅ M E G E T GERNE STÅ JIMMY CHOO PÅ DEN
TAK!
Smuk (amme)taske som jeg forelskede mig i i Puerto Banuz.
Se hvor lækker den er i Python også … her suk!
FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN’
The post Bagsiden af (amme)medaljen appeared first on MEYERMOR.