a16-886a6663-1920x1280-sh

Din smerteoplevelse er under indflydelse af mange ting, år du skal føde. Smerte er nemlig påvirkeligt  af både psykiske og fysiske faktorer. Her er en liste over 8 ting, som du skal være opmærksom på, år du skal føde.

Del endelig og læs mere her <3

Meyermors 10 gode råd der får dig til at føde bedre.

5 ting der ødelægger din fødsel!

Faktorer der påvirker din smertetærskel negativt

Træthed:  Husk at sov hvis du kan, når du får veer eller vandafgang.. For når krop og sind er træt ryger overblikket og kontrollen over smertemestring og smerteoplevelsen øges. Søvn er medvirkende til at øge selvkontrol og balance.

Anæmi: En lav blodprocent har indflydelse på din generelle tilstand og trækker dig faktisk ned på flere af de parametre som har indflydelse på din smerteoplevelse. Træthed, udmattelse og stakåndethed kan være tegn på anæmi (blodmangel) og have indflydelse på modstandsdygtigheden overfor smertepåvirkning. Husk at tage jern og gerne 6 dadler om dagen de sidste 6 uger til termin.

Negative forventninger: Smerte kan skabes af forventningen om at noget er smertefuldt. Hele sanseapperatet vil være tunet ind på at opleve noget som smertefuldt, så selv det at barnet bevæger sig i maven, som før har været smertefrit, kan nu give stort ubehag. Hvis alle tror på og forventer at smerte er forbundet med en fødsel vil oplevelsen forstærkes.

Bekymringer og nervøsitet: Forstærker smerteoplevelsen idet det trækker mestringen ud af den fredfyldte tanketomme afspænding og op i tanker der sætter gang i spændinger i kroppen.

Frygt: Frygt ledes af adrenalin som er et hormon der udover at hæmme oxytocin også leder blodtilførslen til de indre og livsvigtige fight and flight organer. De store muskelgrupper prioriteres og livmoderens blodtilførsel forringes. Det kan rent faktisk ses som en iskæmisk (iltfattig) hvid livmoder, og denne vil sende store smerte- advarselsignaler. Derudover skaber frygt spænding som vi ved er direkte smerteudviklende.

Spænding: Nociceptorer i livmoderen er tunet ind på at mærke spænding. Smertesignalet dannes af spænding i livmoderen. Derudover vil spænding have indflydelse på blod og affaldstofs gennemstrømning som igen forstærker smertesignalet i musklen.

Depression og skuffelser Ensomhed og uvidenhed kan forstærke disse parametre. Hvis der ikke er en forståelse for hvad den fødende oplever og hvis hun oplever at stå alene om både ansvaret for fødslen og mestringen kan det påvirke smerteoplevelsen kraftigt. Derudover er gentagne skuffelser i feks fremgangen i fødslen smerteforstærkende.

Omgivelsers Indflydelse: Smertetærsklen er påvirkelig af omgivelsernes antagelse af at smerte er en del af fødselsarbejdet, ved feks ansigtsudtryk, ord, forebyggende tiltag, og fokus på veer.Også fars og familiemedlemmers bekymring kan smitte af.

 

 

Jeg efterlader jer selvfølgelig ikke her…

Næste indlæg vil handle om alle de gode ting som påvirker din smertetærskel positivt <3

Kys fra Meyermor <3

 

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN’

The post 8 ting der forringer din smertetærskel appeared first on MEYERMOR.