- Dehydrering! Jeg ser det igen og igen… Kvinder der bliver så maste af deres fødselsarbejde, at de ikke kan overskue flere stimuli. Lyde, berøring og spørgsmål kan ikke konsumeres, for det at vemestre kræver al koncentration.. OG så glemmer de at drikke.. Og når manden så venligt spørger, om ikke hun vil have noget at drikke, afvises det i afmagt eller koncentration. SÅ partnere! Spørg ikke! Tilbyd istedet glasset med saftevand eller iskoldt vand, ved at stikke sugerøret over til din kærestes mund og byd hende Værsgo at drikke. Hun skal nok svare nej, hvis hun virkelig ikke er tørstig, men 9 ud af 10 kvinder drikker! – når bare de ikke skal forholde sig til det spørgsmål, om de overhovedet er tørstige…
- Spændthed! Ikke bare det at spænde op og imod veerne, som alle nok ved, er den største smertefremkaldende faktore. MEN det at være så spændt på fødsel og babys ankomst – at man hyper sig selv i gang og ind i en meget lang fødsel. ALT HVAD DER KAN GÅ I SIG SELV SKAL GÅ I SIG SELV! Så får du vandafgang uden veer om aftenen, så skal du skynde dig i seng og evt bruge afspændingsmetoder eller hypnose til at falde i søvn. Der findes masser af gode guidede afspændings meditationer på nettet. Det værste, du kan gøre, er at gå ud og jagte veer! OG holde din mand vågen.. – Eller begynde at arbejde med dine småveer med diverse vejrtrækningsteknikker. DE SKAL IGNORERES eller bages væk! Og så skal der soves, imens der kan! Kræfterne skal spares til the real thing!
- Forstoppelse! Jeg har sagt det mange gange før og jeg siger det gerne igen! Men der er altså ikke plads til to i den fødekanal… Så har du hård mave og afføring, der står staset op i din tarm, så kan det tage mange unødvendige veer og smerter fra din endetarm, før muldvarpen finder ud af hvem, der har lavet lort på dens hovede (sorry kunne ikke dy mig). Fødsler kan gå langt over tid eller trække unødvendigt ud, hvis baby ikke kan få plads til sin del af jobbet.
- Fyldt blære! Igen et spørgsmål om plads.. Men blæren er en tricky een, når det kommer til fødsel, for nogle gange kan man bare ikke mærke, at man skal tisse. Det bliver glemt i alt det andet, der kræver fokus. Andre gange får baby afklemt blæren, så du slet ikke kan tømme den, selvom du forsøger. Det er her, at vi jordemødre er opmærksomme på din blære -hvis fødslen pludselig trækker ud, baby kommer skævt ned i bækkenet eller du begynder at bløde efter fødslen, så hjælper vi med at tømme blæren og nogle gange kan man blive overrasket over, hvor meget der kan stå derinde bagved (helt op til 800 ml har jeg tømt ud ved en fødsel, der trak ud).
- Manglende nulstilning imellem veer! Ja det kan føles, som om du ikke har pauser imellem dine veer og mange vil mene, at det kan gøre ligeså ondt i de såkaldte pauser, som det gør under veerne… (Jeg kan selv høre de selvsamme ord komme ud af min mund under min første fødsel) MEN det gælder om at nulstille! I få tilfælde er der reelt tale om en vestorm (over 5 veer på 10 min) og i andre tilfælde kan der være tale om, et barn der står og skurrer skævt på et bækken, (men det kan de fleste vellagte steriltvandspapler råde bod på!) Oftest drejer det sig om at din angst og udmattelse får dig til at spænde op omkring veen, så du faktisk ikke giver slip i den, men får trukket den lang, hvor næste ve så kommer og bygger ovenpå. Så har du taget første skridt på smertestigen, som kun bevæger sig op af! Vemestring drejer sig om at arbejde sig hen over sine veer, med sin vejrtrækning og når veen er på vej ned, gælder det om at forsøge at give slip på veen, med et dybt suk og give slip på hele sin krops spænding. Det gør lidt ondt at give slip og der er også noget småubehag i kroppen efter en ve, men det er her man kan hjælpe sig selv bedst muligt, ved at tage et dybt suk og turde at give efter omkring den spænding og så bruge sin viljestyrke til at fokusere sig væk fra det sidste. På den måde lærer man at kontrollere sine veer og kræve sine pauser – og bedst af alt -så stikker veerne ikke af med en ud af smertestigen!
Og så er det faktisk muligt, at vearbejdet bare føles som hårdt arbejde! -Som jeg oplevede min 3. fødsel efter godt med forberedelse og fokuseret arbejde.
Hvert år, dagen før hendes fødselsdag, mærker jeg fødslen igen..
Vil du læse mere om mine råd til at få en god fødsel, så læs her
Meyermors 10 gode råd der får dig til at føde bedre.
10 Tegn på at baby kommer og Tjekliste til akut-fødsel
Sine og Maven, Part 4, 3.gangs fødsler og naturlig igangsættelse!
Forskellen på jordemoderomsorg der er sparet og tjent.
Den negative fødselshistorie-kultur er dybt skadelig.
Hvorfor fødselsforberedelse er hver en (øremærket) krone værd.
En god fødsel set fra en jordemoders perspektiv..
FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN’
The post 5 ting der ødelægger din fødsel! appeared first on MEYERMOR.