Man skal løbe stærkt for at følge med Nova for tiden… Vi er alene hjemme, da far er i Asien, storesøster er i Italien, og brødrene er hos deres respektive anden-forældre.. Så det er bare Nova og mig. Og hendes tænder … eller virus.. eller hvad det lige er der stikker damen. Hun er i hvert fald ikke i sit normale hopla. Og år der er noget der stikker Nova.. så stikker hun bare af.. smutter lige et gear op og så er det bare om at følge med!
Jeg hentede hende tidligt i Vuggeren den anden dag, -kunne høre hende allerede uden for døren. Hun stod og skældte stakkels Oscar ud. Oscar er godt nok et hovede større end Nova, men det betyder altså ikke, at han skal tro, at han kan tage dukkevognen fra hende! Så den flåede hun ud af hans hænder og tonsede afsted, imens hun skældte færdigt… Magen til opførsel at tro, at man skal tage noget fra hende… HRRRMPH! Og sådan har hun fortsat et par dage.. man skal i det hele taget ikke tro, at man skal bestemme noget som helst! Hun har vist lidt forpremiere på trodsalderens glæder og ellers dømt det meste ude. Dur ikke! Ud til højre! Prøv igen mor for jeg hænger altså bare lige her i dit ben, indtil du finder på noget!
I dag har jeg så holdt hende hjemme og bare postet masser af kærlighed og ærvær ned i hendes lille krop. OG jeg er blevet kysset! Og krammet! Og elsket! og kun sat lidt på plads ind i mellem. Vi har læst bøger og smadret puslespil! Vi har leget i sengen så kluklatteren lød og mor her blev så overivrig, at jeg mistede balancen med hende mellem benene og endte i et dødmandsfald ud over siden, fladt på min ryg -heldigvis havde Nova lige kastet en pude, så hjernecellerne landede blødt, men ellers kostede det lige et hæst hvæs at smile tilbage til bebsen, der sad fint og blødt på min mave og grinte af flyveturen..
Vi har cyklet rundt i København 3 gange i dag og da det er den unge dames yndlingsbeskæftigelse, var det bare ren babyfryd. Og menuen har stået på havregrød, arme riddere og risengrød, så noget er der da kommet indenbords. Og så er der blevet ammet! På den der dybt hengivne og taknemmelige måde, som et stort barn kan udvise.
Det har været en dejlig dag!
Så jeg tænkte det var tid til at re-introducere ideen om kortere putninger til prinsessen..
Det sidste lange stykke tid har det taget op til en time at putte hende og det har mildest talt været ved at tage livet af os…
Vi har før arbejdet med hendes søvn. Og vi åede frem til et fint kompromis. Hun blev god til at blive puttet og man kunne lægge hende i egen seng efter max 10 min. Ved midnat kom hun over til os og sov der resten af natten. Med en del amning ud på morgenstunden, men så blev hun også liggende til kl 7.30. Det var fint! I don’t ask for much…!
Men så blev hun syg..
Og så begyndte vi at putte hende i vores seng igen.. og der har hun ligget siden!
Og var det nu bare sådan, at man så rent faktisk kunne putte hende i sengen på max en halv time, så var jeg stadig glad!
Eller hvis bare man kunne putte hende uden, at hun kartede rundt og blev helt hyper, så var jeg også skide glad! Eller hvis man bare kunne amme hende i søvn uden hun powerammede og gav dobbelte sherifstjerner og febrilsk og manisk kører sin hånd hen over mit bryst.. SÅ var jeg sindsygt freaking glad! Eller hvis vi ikke var ødt til at fastholde hende og shysse ind over hendes gråd, som det ofte er tilfældet.. så ville jeg virkelig … ikke bede om mere… (indsæt virkelig trist cryley)
Jeg elsker samsovning!
Jeg elsker amning og lever med at natamning hører med, hvis man vil have langtidsamningens glæder med sig.. i sidste ende giver det mere søvn på bundlinien så -its all good!
Jeg elsker mit barn!
Men PUTNING…!
&/%”€/%€#!=)(/=)!?(/%€#””#FUCKINGSUCKS
Over 1 times putning hver eneste aften.. aften efter aften… i flere måneder… Og det på trods af, at vi har givet helt op og lagt os med hende…
Og alligevel skal hun græde for at give slip.
Det suger al livskraft ud af mig.. mit humør, min hukommelse, mit overskud til de andre børn.. Manden.. Det er så uholdbart at jeg kunne skrige!
Sorry… jeg er en træt mor.. Jeg har siddet troligt ved siden af min datter i hendes seng i 2 stive timer her til aften og gået igennem alle følelser..
Blevet ved og ved og ved at gøre mit bedste..
Hver gang hun var ved at falde i søvn kørte hun lige et gear op og startede forfra med at være spilvågen. Og først efter de sidste 10 min, hvor overtræthedsgråden kom, kunne hun give sig hen til søvnen.
Og ligenu føler jeg mig lige præcis så skide modløs og træt og ked af det, som jeg ved 1000 vis af andre forældre har været før mig og kommer til at være efter mig..
Fordi vi er gidsler af vores gode intentioner. Vores ønsker om at gøre det bedste for vores børn.
Men hvad er det bedste?
FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN’
The post 2 timers putning..! appeared first on MEYERMOR.