Jeg sidder her og nyder… Roen. Varmen. Musikken.
I flere år har vi haft Sonos musiksystem, men først i dag har jeg rent faktisk fundet en playliste, JEG havde lyst til at høre. Og ikke bare P3 radio, men en playliste med lounge Music fra Kudeta. -et fantastisk sted på Bali, med fine dining i vandkanten og DJ, der laver restauranten om til klub hen af middagen.
Som jeg sidder her og nyder både varmen i lejligheden (som ikke har fungeret i den gamle lejlighed hele denne vinter) musikken og lyset som er et kasseret lystofrør fra en picky teenage piges værelse -kan jeg æsten se solnedgangen for mig.. Og det føles godt!
Vi har haft en travl weekend og takker de højere magter og European Removal and Storage for, at vi i sidste øjeblik ændrede flyttedag til fredag istedet for lørdag.. Fredagen stod på 12 timers hardcore flytning og lørdagen stod på ligeså mange timers udpakning -med god hjælp fra momse.. . Men der er lang vej igen!
Jeg aner virkelig ikke, hvordan jeg skal få mast os ind på 110kvm.. Hvordan skal jeg få plads til 6 x sportsudstyr, regnfrakker, skoletasker, kontor, rulleskøjter, sengetøj, legetøj og og og… Jeg håber på snarlige praktiske opbevarings åbenbaringer!
Men det var ikke det jeg ville skrive om i dette indlæg.. My fifteen minuts .. Min måde at se om jeg kan få skrevet lidt oftere til bloggen.. Lidt mere dagbogs agtigt, lidt mere flow, bare lidt om dagen, og vejen, om følelser, ting jeg ser, eller oplever.. Eller bare gerne vil dele.. 15 minutter! Ikke så meget tekst ørderi.. Og tegnsætning.. Bare friskrivning!
I dag har jeg følt mig berømt!
Lige så stille ens telefon kan være, år man flytter.. Lige så travl kan den være år det er overstået haha -ej jeg klager ikke.. Vi er jo voksne nu.. Så forventer man måske ikke så meget at folk byder sig til.. Alle har jo deres at arbejde med derhjemme.. Og det er jo heller ikke fordi man selv lige orker at stå i flyttegæld.. Men alligevel.. måske var der een jeg gerne havde set mere til.. Men år det så er sagt så har vi haft gæster hele dagen! Og jeg var endda ikke hjemme til formiddag..
Jeg havde lige fire timers kald for en kollega, der har fejret mandens fødselsdag igår og havde brug for lidt søndag at komme igen på. Jeg blev kaldt ned for at tage over efter en fødsel.. Med barselsforløbet.
Det første jeg fik af vide var, at kvinden ærmest lige efter fødslen havde udbrudt “ej hvor er det ærgerligt, at Heidi ikke var her” og det bedste fulgte efter… – “Så hun kunne have set, hvor sej jeg var!!!”
Behøver jeg sige jeg elskede det??? En ting er år fødesuccessen hænger på mine skuldre.. Jeg ELSKER at få kvinder til at føde godt.. Og jeg ELSKER at give fødslen tilbage til parret.. Sørge for at fascilitere deres teamwork og være en mindre tydelig medspiller i overfladen men gøre alt underarbejdet.. Få kvinder til at føde godt! That I love! Men at klæde parret på allerede i graviditeten til at gøre jordemoderen overflødig og til total EMPOWERMENT af deres egne ressourcer… Det er seriøst der jeg henter min største følelse af FAME! Det guld!
Det var også guld med alle jeres søde beskeder igår til mit seneste og lidt hudløse indlæg.. Dejligt at så mange har sendt mig tilkendegivelser og kommentarer og likes.. Jeg ved nogle bloglæsere har noget imod sponsorerede indlæg.. Men for mig giver de anledning til at reflektere og udfordre mig selv i en retning jeg måske ellers ikke havde valgt selv.. Og det må man sige jeg gjorde.. Det gjorde lidt ondt i maven at trykke udgiv..
Min mor har liket indlægget, men ævnte det ikke igår.. Også godt det samme.. Nogle gange er det faktisk lidt grænseoverskridende at tænke på at lige netop ens tætteste familie læser med.. Så må de faktisk godt bare lade som om de ikke gør.. Det er en balancegang.. For jeg vil jo også gerne have at de interesserer sig og bakker op.. Men hvad.. Hele verden drejer sig jo ikke om mig..
Heller ikke selvom mine dejlige piger kom hjem igår og fortalte, at de havde passeret en kvinde på en trappeopgang her på Bryggen, som stoppede op.. Og spurgte om ikke hun var Heidis datter? Jo var svaret, jamen så må det her jo være Nova, sagde hun. Kan I hilse jeres mor og sige hun har en skø blog!
Se det var Fame i min datters øjne <3
tak til den søde pige i opgangen, tak til jer, tak til en skø fødendes fantastiske følelse af at have besejret verden i dag.. Tak for en dejlig varm men midtfor lille lejlighed.. Tak for mine -15 minutter varede 30 ..
For det var 30 gode minutter <3
FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN’
The post 15 minuts… of Fame! appeared first on MEYERMOR.