- Lær børnene om Coronavirus, hvad det er og hvordan vi undgår spredning. Lav et spørgeskema og opgavehæfte om virus. Find et fint let hæfte her og lav selv extraopgaver som er alderssvarende. Se Sundhedsstyrelsens informationsvideo til børn her og Ultra nyt har også svaret på børns spørgsmål her. Det er så vigtigt at børn føler sig informeret og forstår, så fantasien ikke stikker af om Coronavirus.
- Planlæg dagen. Lav forudsigelighed og rytme. Skemalæg planen, så I har en dagsorden. Børn er vant til en dagsorden i institutionen og de forstår godt behovet for det, år vi skal være hjemme så længe.
- Vær aktiv. Put gymnastik, musik og dans på skemaet. Masser af tumle, lege og mosle-tid. Find evt. inspiration i de skønne legekort fra Vamosboks. Eller gå på Youtube og find sjove lege feks. acroyoga. Der er også et fint legeskema hos bloggeren Jernmor her. Og på instagram kan du finde mange gode ideer under hashtagget #playwithkids. På Meyermors instagram kan du også finde vores mange lege i højdepunktet, Nova leger.
- Ud i naturen. Naturen er den eneste konstant i disse dage. Det giver tryghed at være, hvor alt er som det plejer. Tag ud og find de seks glemte kæmper. Tag på Amager Fælled og lav stegte æbler med kanel og smør over bål. (Naturcentret er lukket, men der er adgang til naturen!)
- Gør rent sammen. Kom helt i bund med skabe. Vask vinduer og organiser køkken. Gør det til en leg. Sæt musik på og giv den gas sammen. Når alt omkring en kommer i orden falder brikkerne inden i en på plads.
- Lær at spille et instrument. Der er masser af tutorials på YouTube og GarageBand på mac.
- Læs læs læs.. Bøger og lydbøger. Leg skole og giv dem opgaver og frikvarter. Hold hjernen igang på de små. Så skaber det mere ro i kroppen.
- Tag pauser fra Corona nyheder og informationsoverload. Livet er meget andet end Coronavirus.
- Bag fra opskrift. Sæt jer for at lære en sprøjteteknik eller lav et kagehus. Lav også nye madopskrifter. Der er tid til simremad, og alt det du normalt ikke år i en travl hverdag.
- Værdsæt denne specielle mulighed for at være sammen. Se det som et eventyr. Inddrag barnet i questen. -hvad skal vi gøre for at denne dag bliver speciel. Brug omvendt og positiv psykolog. Denne tid er, hvad vi gør den til
+ Husk at planlæg voksentiden også – giv hinanden pauser til alenetid og sport og arbejdsrum… -ellers spår jeg en hulens masse skilsmisser i den kommende tid (indsæt svedende smiley <3)
FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN’
The post 10 tips for familietrivsel i en Corona Tid! appeared first on MEYERMOR.