skaermbillede-2017-03-30-kl-20-21-44

HVAD SKER DER FOR AT YOUTUBE IKKE KAN FORÆLDRE-STYRES?????

Ja undskyld jeg råber!

Men nu er jeg rimelig ny ud i det her baby-forældreskab i en tid med medier ind over og jeg er frustreret..!

Da mine de store var små.. fandtes der sgu ikke Iphones og Ipads og Youtube… Vi så NEMO! eller CARS eller ICE AGE.. Eller SHREK og så så vi dem en million milliard gange i træk.. Baby koksede ud foran fjerneren og mor og far fik sig et velfortjent hvil… Om det var for at forlænge roen en tidlig morgenstund eller bare en eftermiddagschiller i ulvetimen, så var den helt sikker. Ungen bevægede sig ind i sin tv trance og det gjorde vi voksne også.. Og det havde alle vel egentlig meget godt af. For en stund.

Og så kom BAD BABY…!

Altså først kom Nova… og hun blev faktisk over 2 år, før hun fattede ideen med de der skærme… Vi startede ud med lidt Postmand Per, men hun fandt hurtigt ud af, hvordan man genstartede og hørte den samme titel sang igen og igen.. SÅ søgte vi lidt rundt på Youtube…. Fandt lidt Teletubbies og Pocoyo og også en af mine gamle yndlings fra vores tid i Hong Kong nemlig Baby Einstein… Alt sammen faktisk noget underholdning, som jeg kunne holde ud at sidde ved siden af og som jeg tænker, ud over at være pacificerende, rent faktisk også havde en vis form for stimuli eller måske endda et strejf af lidt udvikling/ læring i sig.. – så man kunne have sin samvittighed med sig, år man sendte ungen ind i skærmland.

Nu begyndte Nova dog lynhurtigt at fatte finten med youtube og hun flickede rundt i de mange klips..lige pludselig endte vi i kløerne på

BAD BABY!

Og MAGEN TIL HELVEDES LORTE-TV FOR BØRN -DET SKAL MAN LEDE LÆNGE EFTER!

Underlægningsmusikken i sig selv er en belastning.. Og så giver børnene sådan nogle mærkelige lyde ind over..

Hen af vejen går det så op for en, at der er tale om nogle gedigne lorteunger i alderen 7-10 år og deres forældre, der kravler rundt, med sut i munden og opfører sig som forvoksede børne-babyer, med den værst tænkelige attitude, du kan forestille dig. Lydende er deres imitationer af, hvordan en lorteunge lyder, år der trodsigt kastes med slikpapir og andet affald eller vrænges af en godtroende forælder. som må finde sig i lidt af hvert fra de ustyrlige unger. Måske ødelægger de noget eller gør deres pattebarn af en far ondt.. De stjæler legetøj fra hinanden og finder på alverdens unoder.. Alt imens deres forældre skælder afmægtigt ud og ungerne griner højlydt…

Og min datter sluger det råt!

Og jeg er slet ikke i tvivl om, at hun faktisk overhovedet ikke har godt af at suge det Lortetv til sig..

Så vi kæmper en brav kamp for at styre hende væk fra Bad Baby.. men hendes små fingre finder altid vej.. på et tidspunkt kom hun sågar ind over noget monster-baby, hvor en gammel bedstemor rendte rundt og skar hovedet af små babydukker og der var blod og horror musik ind over..

Flot youtube!

Vi er ået til et kompromis, hvor Nova istedet får lov at vælte sig i videoer med Kinderæg og andet slik og chokolade og måske kommer der en forvokset Elsa og en farlig Joker ind over, men det virker knapt så forstyrrende, som så meget andet.. Pipi og den lille kedelige, pige der bor i en tændstiksæske, kan jeg rende og hoppe med. Det er Novas liv for kort til…

Men mors er til gengæld for langt til BAD BABY! – Og til at sidde og vogte over mit barn, år meningen var at vi begge skulle have et lille skærm- pusterum..  Så jeg har forgæves forsøgt at finde en måde at styre YOUTUBE for hende..

Men det er gået op for mig, at selvom det ville være det nemmeste i verden at lave en lille mulighed for at begrænse adgang til diverse kanaler,

-SÅ ER DET IKKE MULIGT!

Den feature er simpelthen ikke ønsket fra Youtubes side… Man kan aller højst -hvis man er virkelig heldig og ikke engang hver gang – få mulighed for at notere, at man  ej er interesseret i det pågældende indhold.

Det holder sgu da ikke! Youtube!

Det er en ommer!

Jeg tør godt tale for alle her.. Forældre kræver deres ret til at læne sig tilbage og slå benene op og lade børnene underholde for en kortere stund og vi vil så super gerne bruge jeres fine medie.. men kan vi ikke godt få lov at gøre det med bare en snert af god forældre-samvittighed..?

Lad os få mulighed for at moderere og begrænse i den linde strøm af underholdning og sørge for, at den gode pause-tid ikke kommer skidt tilbage.

Hvis ikke Youtube vil.. så må der da være nogle andre, der vil tage teten op.

Vi ønsker os en Kinder-tube..! Og den skal sgu være for børn!

 

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN’

The post YOUTUBE -Bad (for) Baby! appeared first on MEYERMOR.