image

Nogle gange er der helt stille og kun lyden af en kvinde der føder.

En smuk lyd. Der æsten altid lyder ens ligemeget hvem der føder. Andre gange støttes op med jordemoderens guiding og far på sidelinien.

Ja kom så!

PRES

Der er masser af plads. Det ser fint ud. Du rykker den nu. Og bliv ved. Hold det – hold det. Og ny luft ind og tryk videre derfra hvor du er. Hagen mod brystet. Hold dine ben. Krum i ryggen og skyd den frem. Numsen ned og kip i bækkenet. Tro på det. Du er så sej! Jeg kan mærke du kan. Du har flere kræfter end du tror.

Du tør godt!

Det hele er som det skal være. Du skal ikke være bange. Hvis du er bange, så brug det. Byg dig op på din angst nu. Der er kræfter i den.  Vend den til styrke. For du vil det her! Sig det til dig selv! Hjælp dig selv nu.

Prøv en gang at mærk..

Din baby står lige her inde! Det er dens fine lille baghovede du mærker. Der er  hår! Prøv at forestille dig at baby trænger frem. Tillad den at komme ned. Giv helt slip her i pausen. Luk øjnene og hvil dig. God pause. Der bygger dig op og giver dig ufattelige kræfter. Du er så god til det her.

Nu kommer din lille baby snart.

Nu er den forbi det sværreste punkt. Om lidt vil du mærke det brænder og svider. Det er helt normalt. Alt ser ud som det skal hernede. Og pres ja. Og træk dig væk fra smerten. Bevar dit fokus. Flot. Og bliv lidt gal nu. Pres den der brændende følelse væk. Ja det er godt det der!

Nu står dit barns hovede hernede og fylder.

Det er okay. Det betyder den kommer lige om lidt. Så nu skal du lytte godt efter, så vi kan samarbejde om det her. Jeg passer på dig hernede.

Og GISP. Ja og tryk lidt med. Og puuuste ud. Det er flot! Og pres lidt mere. Ja hold det der og pres en gang til. Lyt til mig. Gispegispe gispe.

Og nu er hovedet født.

Bare hold benene spredte ja. Og træk dit fokus væk fra spændingen hernede. Mærk din mands hånd på din skulder. Ja det er flot. Husk at trække vejret far. Om lidt kommer æste ve, så kommer jeres baby op til jer.

Ja er der ve? Okay så presser du bare. Godt klaret.

Tag dine hænder herned

og tag imod dit barn..

Tillykke <3

….

-har du lyst at læse mere om pressefasen, så læs med her

og kommenter gerne med tanker om hvad der var god eller dårlig guiding under din pressefase.

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN’

The post Lyden af en pressefase. appeared first on MEYERMOR.