Louises revanche. Om at komme igen på en hård første fødsel.

Graviditet

Skærmbillede 2015-12-14 kl. 12.16.52 AM

Imorgen skal jeg på Barselsbesøg hos Louise fra Bloggen Need and Love OG Jeg glæder mig til at se hendes lille basse og endnu mere til at at SE hende fortælle sin fødselshistorie.

Jeg mener faktisk SE! -For er der noget smukkere og mere glædeligt end en kvinde, der får hjerter i øjnene og bruser over med kærlighed og stolthed over den start de har fået på det nye lille liv..?

Jeg glæder mig over at kunne dele denne skønne føljeton med jer som et rigtigt eventyr med en lykkelig slutning.

Louise gik ind til sin første fødsel og troede hun ville være verdensmester til at føde, men fik et ordentligt drag over nallerne pga en tarvelig manglende fremgang under fødslen, som tog alle Louises kræfter og endte med en hård omgang kopforløsning. Louise kom til kort under den første fødsel og havde derfor brug for at blive samlet op og klædt på (den tynde hud) til en god oplevelse. Når ens bulletproofness ryger ved oplevelsen af en svær omgang er det vigtigt at få det bearbejdet for at kunne være klar og finde mod og styrke til at føde godt.

Her er et uddrag af Louises tanker efter vores første møde Om at vende frygt til forventning:

“Det lettede at få talt det hele igennem og det var dejligt at Heidi som tredje person og med sin professionelle vinkel kunne guide os igennem og få belyst vores egentlige ønsker og behov for den kommende fødsel.  Herefter talte vi om hvad det rent faktisk er der sker med kroppen og især livmoderen under en fødsel. Heidi tegner, fortæller og demonstrerer med billeder, dukker og et hjemmelavet papirbækken i glitrende pink og grønt papir, jeg er vild med det og Sune virker også overraskende interesseret.
nSune og jeg suger det hele til os, et lys går op for mig da Heidi forklarer hvorfor vejrtrækning, afspænding, fokus og den rette indstilling er så uhyre vigtigt for at få en god fødsel og langsomt kan jeg mærke hvordan jeg stille og roligt slipper forestillingen om en dramatisk, drænende og livsfarlige fødsel til fordel for tanken om den modsatte mulighed, nemlig den frie og forløsende fødsel. Skuldrene falder ned på deres plads, ryggen rankes og fokus på den tidligere fødsel bliver flyttet til fokus på den kommende fødsel som potentielt kan blive en meget bedre og lysere oplevelse, med en god mental forberedelse, afspænding, fokus, med Sune som fødselshjælper og Heidis kyndige vejledning. Hun brænder for sit fag, for sine metoder og jeg synes hun er sej.”

Som optakt til Louise smukke beretning herunder kan I læse indlægget om vores Fødselsforberedelse og Louises fantastisk velskrevne Tanker op mod termin.

Skærmbillede 2015-12-17 kl. 10.11.07 PM

Og ellers er der bare tilbage at dykke ned i Louises smukke fortælling!

Tag godt imod Louises baby!

Ved siden af min seng, står babysengen og venter på lillebrors ankomst. Over den hænger fine origami-sommerfugle, men en af dem er faldet ned. Når jeg hænger den op, føder jeg, har jeg tænkt den sidste uges tid. Fuldstændig tosset tanke, men jeg har alligevel ladet den ligge.

Tirsdag aften gider jeg ikke glo på den mere, jeg hænger den op og lægger mig til at sove. Jeg vågner et par timer efter med begyndende veer!

Kl. er 3. Jo den er god nok, det er veer. De kommer i interval og jeg går ud for at tisse og ser at jeg bløder en del. HOLY SHIT, jeg skal føde et barn til og det bliver IDAG! Veerne bliver kraftigere og kommer temmelig regelmæssigt og jeg kan ikke holde ud at ligge i sengen længere. Jeg puffer kærligt til Sune og hvisker at jeg har veer. Ingen response. “Har du overhovedet hørt hvad jeg har sagt” siger jeg i et lidt skrappere tonefald. “JA JA”siger han mellem to snork, “du har veer”…. JA FOR FANDEN, JEG HAR VEER. Sune sover videre og jeg synes også det er bedst at han får hvilet og bliver frisk.

Jeg kigger på min telefon. Læser en besked fra Heidi, den seje jordmoder der har givet os fødselsforberedelse, som netop tikkede ind igår. der står:

“Glæd dig og vær spændt på at se hvad din fødsel bringer. Jeg håber for dig at det starter med veer så du kan bruge dine teknikker og ignorere dine opstarts veer og senere hen arbejde dybt med dem. Åbne op, turde give slip, bevæge kroppen i cirkler imens du siger ja til det hele og tror på det. Føl dig smuk imens du arbejder med veerne, glæd dig til at mærke Sune være der for dig. Også hvis du slet ikke får brug for ham, men bare går ind i dig selv. Du vil højst sandsynligt opleve et bedre flow og kropsfornemmelse denne gang. Husk at bodyscanne for afslapning i alle dele af kroppen.”

Godt så. Ignorer opstarts veer. kl. er lidt over 4. Jeg lister ud i gangen og tager vinterstøvler, dynejakke og pandelampe på. mussestille for ikke at vække snorkende mand og datter. Jeg går op på vores tagterasse. Det øsregner. Der er bælgmørkt på taget, men dejligt stille og regnen der trommer mod terassebrædderne virker dejlig beroligende. Jeg sætter Sunshine Reggae på, henter mine kaktusser og så begynder jeg at plante dem om. Jeg koncentrerer mig om at tænke gode og glade tanker under veerne for at distrahere mig selv. Jeg bevæger mig, danser lidt, imens jeg tænker på mig og Sune alene på en strand, solskin, varme og bare os. Jeg tænker på hvordan jeg løber ud til ham i vandet, hvordan vi kysser, krammer og griner, det får mig til at slappe af og passer perfekt til de glade toner af Laid Back. Det lyder top-plat og det var helt sikkert ikke særlig kønt, men det virkede sgu!

Jeg er spændt, forventningsfuld og glæder mig. Jeg er SÅ klar. Jeg øver mig i at tænke JA JA JA , JEG KAN GODT; JEG ER PISSE SEJ under veerne, som Heidi har lært mig, imens jeg slapper af og vugger i hofterne. Fuldstændig modsat sidste fødsel. Der klagede jeg NEJ, AV, AV, AV, JEG KAN IKKE, JEG KAN SLET IKKE,  HJÆLP MIG imens jeg krummede mig sammen og spændte hver en muskel i min krop. Dengang lod jeg smerten tage kontrollen. Denne her gang har JEG kontrollen.

kl. 6.30 går jeg ned i lejligheden. Svale og Sune vågner. Jeg arbejder med veerne. De er gode. Der er ca. 4 minutter imellem og de varer ca. 50 sekunder, men de bider ikke nok! Vi har en hyggelig morgen, jeg koncentrerer mig under veerne, men imellem hygger jeg med Svale. Sune følger Svale i vuggestue ved 9 tiden, og jeg hopper i et varmt brusebad, et langt et af slagsen. Jeg står med hænderne mod brusekabinens glas og mellem veerne nyder jeg det dejlige varme vand der strømmer ud over ryg og lænd.

Efter badet kommer der lidt ro på veerne. Der er ca. syv minutter imellem. Sune åbner en iskold øl. Vi skåler og vi glæder os og kysser inderligt. Når der kommer en ve, holder Sune kæft og lader mig være, år der er ve-pause masserer han min lænd og fortæller mig at jeg er sej! Det er en stor dag. Vores søns fødselsdag!

Føl dig smuk, havde Heidi skrevet. Efter den æste ve, kaster jeg mig over min lækre velduftende bodylotion og jeg år at lægge et tyndt lag vandfast mascara, sætte håret op og knalde et hårbånd i. Jeg føler mig faktisk en lille smule smuk og den smule, hjælper mig faktisk til at føle mig lidt mere ovenpå igennem den senere del af fødslen.

kl. er lidt over 10. og jeg er uendelig træt. Jeg spiser en avocado og lægger mig på sengen. Bruger en afspændingsteknik og vejrtrækning jeg har lært af Heidi under veerne, de er stærkere nu,  men det virker faktisk så godt at jeg år at døse hen mellem veerne. Jeg vågner op med et sæt hver gang en ny ve ruller ind og skynder mig igang med koncentreret vejrtrækning og bodyscanning igen!

jeg står op ved 11 tiden. Vandet går og veerne er kraftige. Jeg kan ikke foretage mig andet end at koncentrere mig om veerne år de er der og afspænde år de klinger af. Jeg stiller mig ved køkkenbordet og går dybt ind i ve-arbejdet. De kommer hurtigt nu. I pauserne messer jeg: jeg kan godt, jeg kan godt, jeg kan godt, imens jeg roser min krop og mig selv for det hårde arbejde. Jeg er i min egen verden af smerte, men det føles helt rigtigt og jeg har kontrollen. Ikke over kroppen, den arbejder derudaf, men mentalt er jeg fuldstændig ovenpå.

Kl. 13.30 Kan jeg ikke holde ud at være hjemme længere. Der er 3-4 minutter mellem veerne og de varer lidt over et minut. Jeg kan hverken tale eller tage sko på. Sune ringer til Rigshospitalet, henter bilen og får mig bugseret ned. Vi drøner rundt efter en parkeringsplads, imens jeg prøver at lukke øjnene og fokusere på at spænde af under veerne.

Endelig finder vi en, kommer op på fødeafdelingen, og sekretæren konstaterer kløgtigt at der er et styks fødende kvinde der gerne vil ekspederes. Vi kommer ind på en stue, jeg bliver undersøgt og jordmoderen konstaterer at jeg er 7 centimeter åben. YES! 7 centimeter! “Det kommer til at gå hurtigt det her”, siger hun , “du er en sej fødende”. Jeg suger det til mig og det giver ny energi med ros. Jeg føler mig rimelig hardcore sammenlignet med første fødsel. Der havde jeg allerede fået en epidural på nuværende tidspunkt.

Vi kommer ind på en fødestue og veerne er nu ulidelige. Jeg står i vinduet og holder mig i konstant bevægelse, iført net-underbukser, ble og knæstrømper og jeg sveder som en bryggerhest. Sune træder til. Under veerne trykker han mig på hofterne med alle sine kræfter til jeg kan mærke hans arme sitrer. Han slipper først år veerne klinger af, og det hjælper. Det er en teknik han har lært af Heidi, og jeg ved ikke hvad jeg skulle have gjort foruden.

“Jeg skal på toilettet NU, lige NU” råber jeg. Jeg får lov at gå derud, men ingenting sker, andet end der kommer en kraftig ve, det er æsten ikke til at holde ud, selv med den største ja-hat.

Men så bliver udvidelses-veer til presseveer og det er en kollosal befrielse. Da jeg fødte Svale fik jeg aldrig presseveer trods ve-drop. Jeg fødte hende uden, med hjælp fra en hård kop. Nu har jeg endelig presseveer og jeg føler mig stærk, klar og jeg ved at jeg snart vil se min sø for første gang. Jeg er i min egen verden. Sune står hos mig. Han holder sin varme stærke hånd på min skulder og han hepper på mig. jeg tror jeg presser en halv times tid, Det kræver alle mine kræfter, hver en muskel i min krop er spændt til sit yderste. Jeg ligger på ryggen, har et fast greb i mine ben, Sune støtter mit hoved,  jeg presser som gjaldt det mit liv og hele universets overlevelse. Langt langt væk, kan jeg høre jordmødrenes opmuntrende bemærkninger og instrukser, det hele spænder og pludselig kan jeg mærke hans hoved og derefter hans lille krop komme til verden.

VORES SØN. Pludselig er han der bare! klokken er 15.45, vi har ikke engang været på hospitalet i 2 timer, det er godt, rigtig godt….

Jeg får ham op på min brystkasse, han er en flot basse, noget cyanotisk da han havde navlesnoren om halsen, men smuk som bare pokker. Hans gråd lyder som musik i mine ører og han dufter som en drøm. Han er vores. Lykken er gjort, endnu engang!

Jeg føder moderkagen og bliver syet godt og grundigt. Men det betyder ingenting, for jeg har lige født vores sø. Helt naturligt og jeg er glad og stolt og ikke til at skyde igennem. Det er en sejr og den vil jeg have med mig resten af livet!

Da vi endelig sidder alene på fødestuen med te, toast og flag kigger vi på uret. Ved Svales fødsel kunne vi lægge 14 timers kamp oven i hatten. Her sidder vi med vores sø, trætte og lykkelige og det er svært at forstå at han endelig er her. “Ved du hvad skat ?” siger Sune og kigger på mig. “Jeg synes man skulle fyre hele frømandskorpset og sende dig ned og bekæmpe ISIS, du er for sej, det kan du sgu sagtens klare! Jeg smiler og vi giver hinanden en highfive efterfulgt af et kys. Lille får et smaskkys på hovedet. Vi var et godt team os tre!

Nu har han været hos os i 12 dage. Vi er stadig ved at lære hinanden at kende. Igår glemte vi ham lige ved vaskepulveret i Netto, for vi er stadig ved at vende os til at være fire. “Hvor fanden er lillebror henne” gispede Sune pludselig. “GUD, det aner jeg ikke” svarede jeg. Vi fandt ham heldigvis hurtigt :)

Svalen har taget det med blandede følelser, det kommer der meget mere om. Jeg vender også snarligt tilbage med en “smalltalk” med jordmoder Heidi Meyer Vallentin, som gav os den mest formidable fødselsforberedelse.

Nu vil jeg kysse mit elskede store barn godnat og så vil jeg lægge mig på sofaen med min lille personlige varmedunk. Jeg vil kysse ham og nyde hvert et sekund med ham, for jeg ved at det går alt for stærkt.

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN’

The post Louises revanche. Om at komme igen på en hård første fødsel. appeared first on MEYERMOR.