Skærmbillede 2016-04-01 kl. 12.48.34 PM

Det kommer nok ikke bag på nogen, at jeg er lidt af en amme-entusiast hence mit tidligere indlæg med opfordringen til Gode ammehistorier med hashtagget #minammekamp og #godammekarma. Men det vil nok alligevel overraske nogen, at jeg ser mere end blot BABYsuperfood i de gyldne dråber.

Mors mælk er sammensat så underfundigt at baby via signalstoffer fra spyttet kan signalere hvilke immunologiske behov der er og så kan mors krop justere på mælkens sammensætning. Det ser vi år vi pumper ud og nogle gange får blå/gul/grø mælk med fedtet fløde i ditto toner på toppen.

Mælken er en levende organisk størrelse. Der bliver produceret et væld af antistoffer der passer til lige netop den bakterieflora som er til stede i mor og barns miljø. Antistoffer der faktisk gør, at vi ser, at mælk der står i køleskabet bliver ‘renere’ for hver dag (*) da makrofagerne ærer sig på bakterierne.

Det er da fascinerende !

Det har været en hård vinter, hvor der har været rigtig meget virus og bakterier i luften. Og med 4 børn under samme tag, har vi virkelig hentet nogle sygdomme hjem i denne omgang. Vi har forsøgt forskellige ting for at booste og hele vores immunforsvar, som rigid håndvaskerutine og bla. ingefærshots og meget andet.. og så slog det mig en dag..

Hvorfor ikke give hele banden et shot af min helt egen immun-koncentrat??

Nogle gange kan man ikke se skoven for bare træer, men jeg ærgrer mig alligevel over, at det har taget mig så lang tid og en hård vinter at å frem til denne åbenbaring.

Nu har de gennem de sidste måneder fået et shot udpumpet brystmælk hver morgen og selvom de synes, jeg er lidt mærkelig, så er de nu selv begyndt at efterspørge det. Det smager jo meget godt:-) Manden får et sjat i kaffen og jeg selv tager det bare direkte fra kilden.

Og vi har aldrig haft det bedre!

Jeg kan kun anbefale at man nogle gange åbner sin horisont, afprøver nye naturlige veje og går foråret i møde med godt immunforsvar og ny energi!

Fordi vi fortjener det og fordi det er en pokkers god dato at prøve noget nyt..!

Kilde : Al-Shehri, Saad S., et al. “Breastmilk-Saliva Interactions Boost Innate Immunity by Regulating the Oral Microbiome in Early Infancy.” PloS one 10.9 (2015): e0135047.

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN’

The post Hemmeligheden bag mine børns trivsel.. appeared first on MEYERMOR.