Det kan godt være, at jeg er lidt smånaiv på det her punkt, men jeg troede faktisk, at ALLE med små børn, og da især med babyer, brugte enten parfumefri vaskepulver eller vaskemiddel. Men her for en måneds tid siden, fik jeg øjnene op for, at det ikke nødvendigvis er en selvfølge for andre.

Det startede med, at manden hjem med en kasse gratis vaskepulver. Og alt gratis er jo gerne kært velkomment i sådan en stor husholdning som vores -men lige den her fik ikke det store smil frem på mine læber. Det var nemlig vaskepulver -med parfume! Det kunne jeg ikke lige se, hvad vi skulle bruge til.. Han synes jeg var lidt for parfumeforskrækket og at “mange andre da bruger vaskepulver og skyllemiddel med parfume, selvom de har børn”..

NÅ!

Mødregruppen er jo et godt sted at starte for at finde ud af hvad alle andre mon gør, så jeg skrev straks spørgsmålet ud til panelet i vores facebook gruppe..

Hvad tænker I om vaskepulver med parfume????

Og til min store overraskelse var der 4 ud af 7 der vaskede med PARFUME???

Okay jeg var mildest talt overrasket! Alt fra ildelugtende vaskemaskiner til mandens genstridige sportstøjslugt og glæden ved velduftende sengetøj var grunde de kunne finde til, hvorfor de valgte at putte parfume i deres maskiner.

-Og altså også i deres børns tøj (og mod deres fine lille hud 24-7-365!!!) Indsæt måbende abe smiley!

Det havde jeg simpelthen ikke troet. Så ja kald mig gerne naiv. Og måske lidt fordomsfuld, men i min verden hænger parfume og babyer bare slet ikke sammen.

Deres system er så sart og uberørt og deres sanser er finpudset til at kunne genkende mors (og fars) lugte og kropslige signaler. Vores kropsduft er vores usynlige fingeraftryk, som er et led i vores børns tilknytning og samspil. Men det er jo ikke bare det!

Parfume er et allergen!

Parfume består af op til 100 ingredienser af syntetisk eller naturlig karakter. Og begge dele kan være enormt allergi fremkaldende. Faktisk kan de naturlige være mere problematiske end de syntetiske. Men en af de vigtigste faktorer for om en parfume vil fremkalde irritation og på sigt en allergi er dets kontakt med huden igennem længere tid. Og der er parfume i vores tøj, cremer og sæber storsyndere og derfor efter min mening virkelig svært foreneligt med børn.

Men år nu de andre gør det…?

Jeg har ikke gået med parfume, siden jeg blev gravid og de par gange jeg har forsøgt mig med et pift af yndlingsparfume, (den lilla Clean eller Juicy Couture) til en tur ud, har jeg følt mig enormt overstimuleret på min lugtesans. SÅ egentlig har jeg tænkt, at jeg måske skal til at passe lidt på ikke at presse mit system og pludselig stå med en reel allergi.

Men, jeg ville jo ikke være fanatisk. Og sportstøjet lugtede ved egentlig også… og der stod en hel kasse gratis vaskepulver i mit skab…. Så jeg gik faktisk i gang med at vaske i det gratis pulver.

Ret hurtigt måtte jeg opgive at bruge pulveret til Novas tøj. Ikke fordi det som sådan så ud til at genere hende, men fordi jeg æsten ikke kunne få luft, år jeg ammede hende -pga duften fra hendes nattøj!!

Jeg tænkte vel egentlig, at jeg kunne vaske resten af husets tøj i det gratis vaskepulver, men nu hvor jeg har set Neutral´s kampagnevideo med Parfumefri hverdag er der bare ingen tvivl.

Det ryger ud!

Videoen giver simpelthen et godt fodaftryk i ens bevidsthed omkring parfume i hverdagen.. se selv i linket herunder.

 

 

 

Indlægget er opfordret og sponsoreret af Neutral, men indhold og holdninger er vist ret tydeligt mine egne;-)

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN’

The post Fri mig for parfume… appeared first on MEYERMOR.