a19-886A7008(1920x1280)-sh

Jeg befinder mig for tiden i et mærkeligt virvar af følelses… forskydninger, vil jeg kalde det.. (opfølger på dette indlæg Hvad hvis jeg siger nej mor?)

De samme to grundfølelser går igen på flere planer i mit liv.

Seperationsangst og løsrivelse.

Og det er meget modsatrettede følelser, der følger med, år jeg tager emnet op.

På en gang er jeg klar og stolt, på den anden side er der en kæmpe sorg og modstand i mig, et stort stykke af mig, der bare stritter imod, som ikke kan følge med og bare vil beholde det hele som det er!

Det er sommer, det er ferie og det hele er som det skal være og alligevel er det overhovedet ikke.

For mit liv er i forandring og jeg er lidt bange.

Jeg selv -forandrer mig! -at runde fyrreårs milepælen har ikke været helt nemt, og da slet ikke, da min krop med et blev dobbelt så gammel og rygsmerten og vægten begyndte at forandre mig yderligere. Trætheden er dog min største udfordring. Jeg har seperationsangst fra mit gamle jeg og prøver samtidig at løsrive mig fra mine egne forventninger til hvad jeg kan og skal og bør. Jeg har så mange bolde i luften, men først og fremmest skal jeg bare gribe mig selv og mine børn..

og apropos mine børn..

Min yngste, forandrer sig.. hun er i sit lille livs indre storm, hun vokser og løsriver sig det ene øjeblik og vender så tilbage med ekstra styrke det æste. Regredieret -gået frem i udvikling og tilbage i .. morsyge. Løsrivelsen og seperationsangsten står som to modpoler i et magnetfelt og det er aldrig helt til at vide, hvornår hun slår over i det ene eller andet felt. Man må bare stå bi og rumme, hvad der kommer.. sorgen over tabet af det lille liv hun var, overgås af glæden ved alt det hun bliver..

Min ældste… teenageren udlever sit eget liv.. og mere og mere af det. Seperationangsten er ærmest udvisket i hendes indre, men har mobiliseret sig dobbelt op hos mig.. ALDRIG har jeg savnet hende så meget som nu, været så bekymret for hende som nu og haft så svært ved at give slip som nu.. det går op for mig at hun virkelig kun er til låns.. og at klicheen med store børn er lig med store bekymringer er sand.. hun giver mig ærmest ingen grund til at bekymre mig.. men jeg bekymrer mig på forhånd og mere end nogensinde..

Mit midterbarn.. er dog mit hjertes torn lige nu.. for dagene tæller ned til en løsrivelse og en seperation, som vi er fælles om. Et valg vi tog. Et skoleår i Hong Kong. Hos far. Vi arbejder med processen og der er dage, hvor det giver god mening og så de dage, hvor det føles helt forkert og hvor vores hjerter bløder. Han går en masse følelser igennem og vi skal navigere i det så tæt sammen lige nu og om alt for få dage.. alt for langt fra hinanden.. jeg har aldrig følt mig så svag og forsøgt at være så stærk samtidig..

Min yngste skal jeg give mere end jeg føler, min ældste skal jeg holde mine følelser tilbage for og min midterste skal jeg lære at balancere på langdistance..

Jeg føler at jeg går rundt og leger jorden er giftig med mit følelsesliv.. forsøger at ramme udenom stregerne, men jo hurtigere tiden går jo sværere har jeg ved ikke at ramme de giftige tråde imellem stenene på vores vej.. Stepping Stones.. som små flydende udviklings-sten-pontoner i et hav af uvishedens lava.. og nogle gange tynger virkeligheden mig under og jeg brændes af min angst for forandring.

Måske må jeg bare lidt op i gear igen, så jeg bedre kan følge med …men..

Bliv nu bare ved at være mine små kyllinger.. så skal jeg nok være en god hønemor…!

læs mere om Rios år her : og så fløj han..!

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN’

The post Følelses..virvar og forskydninger.. appeared first on MEYERMOR.