Et brev fra et lille liv som jeg strejfede, midt i fødegangens travlhed.

Graviditet

skaermbillede-2016-10-31-kl-10-08-29-am

Kære Heidi aka Meyermor,

Som lovet min beretning – bedre sent end aldrig 🙂

Jeg er dig dybt taknemmelig for din behandling og professionalisme på Herlev hospital. Hvis ikke vi havde mødt dig den nat, havde jeg kunne skrive ”bil-fødsel” på min fødselsberetning.

De bedste hilsner Anna

Den gode fødsel – undveget fra travlhedens kløer

Jeg havde en yderst nem og problemfri graviditet, lige indtil jeg faldt af hesten i uge 27 og slog bækken, korsben og 2 ribben skæve. Det resulterede i et par krykker, den sidste del af graviditeten og et par samtaler med jordemødre og læger, om en naturlig fødsel var mulig. Jeg vil helst føde naturligt, så i samråd med eksperterne, var det det vi gik efter. Vi har lyn-fødsler i familien – som min oldemor sagde: ”Kvinderne i denne familie er født til, at føde børn og gå på arbejde dagen efter. Det er så så let som, at smutte mandler!”. Derfor har jeg aldrig været bange eller bekymret for at føde og havde også flere samtaler med jordemoderen hos min praktiserende læge, om en eventuel hjemmefødsel. Denne plan blev dog slået bort grundet mit styrt og erstattet af en plan om, at vi ser, hvad min krop kan klare og vi går efter, at føde naturligt i kar uden smertestillende. Af en eller anden grund, ønskede jeg bare ikke smertestillende, selvom alle eksperter rådede mig til det, da de mente, min fødsler vil give flere smerter end normalt (hvad normalt end er, år man taler om smerter).

Terminsdatoen kom men baby havde ikke tænkt sig at komme. Jeg fik tid til en igangsættelse d. 8. marts og mødte spændt op på Herlev hospital med min kæreste. Til min overraskelse og til min kærestes frustration, blev vi mødt med meddelelsen om, at der var sket en fejl i hospitalets system, da det var skudår, og de derfor først kunne sætte mig i gang dagen efter. Vi tog hjem, skuffede og irriteret over, at systemet ikke var rystet til skudår.

Igangsættelse eller ej, omkring kl. 19 samme aften begyndte jeg at få plukkeveer – hvilket jeg ellers ikke havde mærket til under min graviditet. Da klokken ærmede sig 22, var jeg godt klar over, at dette ikke var plukkeveer men nok ærmere veer. Da veerne begyndte at tage til omkring kl. 23, blev jeg enig med fødemodtagelsen om, at det nok var en god idé, at tage ind på hospitalet. Vi blev mødt at en jordemoder, der lige skulle ”have en kop kaffe, og så er jeg klar til, at være den bedste jordemoder”. Både min kæreste og jeg er tilknyttet sundhedsvæsenet, så vi havde stor forståelse for en træt jordemoder, der muligvis havde haft en ekstrem travl vagt.

Ren rutinemæssigt kørte jordemoderen en CTG-kurve. Veerne viste sig, ikke at være regelmæssige og babys hjerteslag var svært at fange. Jordemoderen gjorde alt for, at finde den bedste stilling, så hun kunne få målt babys hjerteslag. Dette resulterede i, at jeg lå på siden i 45 minutter – ikke den mest behagelige stilling, med et forslået og skævt bækken. Jordmoderen fandt heldigvis et hjerteslag hun var tilfreds med og mente, at nu skulle jeg bare hjem og sove og ”så ses vi i morgen tidlig”. Jeg skulle først komme ind igen, år jeg simpelthen ikke kunne holde smerterne ud længere. Hun tilbød mig en sovecocktail og varmepude til lænden, som jeg takkede nej til.

Både min kæreste og jeg prøvede, at snakke med jordemoderen om muligheden for at blive, men fik den meget klare besked, at nu måtte jeg tage mig sammen og tage hjem. På vej ud fra stuen, konstaterede jeg, at jeg simpelthen ikke kunne gå. Mit bækken var virkelig ikke samarbejdsvilligt og jeg følte pressetrang.

Da jeg sagde til jordemoderen, at jeg ikke mente, jeg kunne gå ned til bilen, fik jeg endnu en klar melding om ”at det blev jeg simpelthen ødt til” og hun havde altså også andet at se til. Jeg er ikke kendt for, at være en pivskid, men jeg var tæt på, at give mig til at tude af smerter og frustration pga. manglende forståelse fra jordemoderen.

Heldigvis bliver der råbt bag mig, at jeg ikke skulle gå videre.

Hvad der skete herefter, kan jeg ikke rigtig huske andet end, at det var Meyermor, der havde set mig på gangen og hun fik mig ret hurtigt over på fødegangen (hvordan jeg kom derover, kan jeg ikke huske). På fødestuen blev jeg mødt af en jordemoder, hvor jeg kunne mærke vi kommunikerede med det samme og jeg stolede 110 pct. på hende. Hun konstaterede, at dette vil gå rigtigt stærkt og der hverken var tid til at komme i kar eller op i sengen. En stående fødsel, tre presseveer og 16 minutter senere, kunne min kæreste tage imod vores sø. Vi havde begge en fantastisk oplevelse, hvor min kæreste fik lov til at assistere jordemoderen efter hendes kyndige vejledning og jeg følte mig forstået og i trygge hænder. Da jordemoderen egentligt var i gang med en anden fødsel, hjalp Meyermor med vejning, måling samt at få lagt baby-Carl til brystet.

Trods hele situationen, travlheden og lyn-fødslen, var det fantastik at blive mødt af to jordmødre, der bevarede overblikket, professionalismen og gav os en fantastisk oplevelse. Når jeg tænker tilbage på selve fødslen, husker jeg den som en perfekt fødsel med god kommunikation og god samarbejde mellem jordemoder, min kæreste og mig. Når det nu er sagt, så tror jeg alligevel, vi går efter en hjemmefødsel æste gang.

Med venlig hilsen

Anna 

Cand.scient.san.publ.

PhD Student

…..

Læs mere om travheden i disse indlæg

Ramt af travlheden.. beretning fra jordemoderen og den fødende.

Forskellen på jordemoderomsorg der er sparet og tjent.

Min arbejdsglæde sidder i venteværelset… og min lønseddel griner af mit slid.. hvor tror du jeg er om 5 år?

Jeg får ikke ondt i røven over Løkkes lø… men over Jordemødrenes !

Hvorfor fødselsforberedelse er hver en (øremærket) krone værd.

Den Gode Fødsel bløder.. De gravide er gidslerne.

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN’

The post Et brev fra et lille liv som jeg strejfede, midt i fødegangens travlhed. appeared first on MEYERMOR.