Den gang du kom til (min) verden… Et brev til min førstefødte.

Fødsel

Kære lille skat. Mit barn. Min førstefødte. Mit livs kærlighed. Du som viste mig meningen med livet, som gav mig alt at leve for og intet at fortryde. Min elskede lille baby.

I dag fylder du seksten år.

Og det betyder, at du i dag har været seksten år hos mig “earthside”. I seksten år har jeg haft dine dybe kloge øjne at kigge ind i, din bløde hud at kysse på og din duft og varme i mine arme.

Før det, havde jeg dig ni måneder under min hud, tæt på mit hjerte. I min livmoder. Du voksede og jeg voksede med dig.

En udvikling, der kulminerede i timers fødsel, hvor jeg tog mit livs kvantespring, da jeg fødte dig og selv blev født på ny.

Som mor.

Til dig.

Tak.

Tak fordi du valgte mig.

Inderst inde vidste jeg, at det var dig, der kom. For du har været med mig hele livet.

En indre stemme, en intuition. En tro på, at det nok skal gå, at der er en mening med det hele.

Og meningen er dig.

Fra dit første skrig, hvor jeg stadig var lidt chokeret og fødslen skyggede over kærligheden. Vidste jeg, at jeg ville passe på dig. Du mit rene råmateriale. Så uskyldig. Så fin, så stærk og sårbar på samme tid.

Ærefrygtigt lovede jeg dig evigt troskab.

En uge gammel kom kærligheden også. Brusende som en flod af for evige løfter om, at alt er, som det skal være.

Jeg lod mig flyde med. Tillidsfuldt. Ud i moderskabets flodnet. Ind i mellem var vejen lige og opdriften stor. Andre gange hev bølgerne mig under og jeg sad fast i en forgrening, hvor det hele kunne virke vildt og uoverskueligt.

Havde jeg lært at svømme?

Kunne jeg lære dig det?

Vidste jeg overhovedet, hvor vi skulle hen?

Vi lærte det sammen. Du min førstefødte.

Du viste mig vejen.

Du lærte mig at elske. Ikke bare elske dig, men også mig selv.

Som var du mit eget indre barn.

Du lærte mig at kende.

Du har lært mig mere end jeg har lært dig.

I dine seksten år.

Og i dag er vi begge lige, hvor vi skal være. På åbent hav. Et hav af kærlighed. Alle vegne og omkring os. Endeløst.

Hvor end livets bølger fører dig hen, er jeg med dig og vil altid føre dig i land.

min sol, min måne og mit vand <3

 

 

Mere af samme kærlighed….

Slipping through my fingers

Hvordan har jeg gjort mig fortjent til

Giv mig komplicerede fødsler, giv mig skrigende børn, giv mig hvad som helst.. men fri mig for.

(en) Mors tale til konfirmanden

Hverdagens drama! Noget om et pas der var væk og en pige der fortjente at få vinger..

Hvad vil du være år du bliver stor?

En kvart brystvorte, en dødskamp og en tur på børneafdelingen.. Min egen Ammekamp Part 3

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN’

The post Den gang du kom til (min) verden… Et brev til min førstefødte. appeared first on MEYERMOR.