nJeg var på hjemmebesøg hos lille Ferdinand i dag, som havde brug for en alvorssnak om Bøvs.

Ferdinand var ellers så nem en lille bebs lige indtil han blev 2 uger gammel og far begyndte at arbejde igen. Pludselig kom der mere lyd på drengen og mor følte sig lidt alene hjemme og usikker på hvad bettemanden var ude på.. han var vred på barnevognen, sov små lure og brokkede sig lidt rigeligt.

Vi fik os en lille snak om

  1. Alle vabyer “vågner” lidt mere op efter 2 uger
  2. Mælken ændrer sammensætning og får mere volumen
  3. Tarmene reagerer
  4. Mælkenedløb bliver tydeligere
  5. Vigtigt at amme færdigt ved et bryst af gangen.
  6. Tilbyd samme bryst igen hvis baby melder sig indenfor 1time
  7. Lad ikke baby sove ved brystet, (må dog gerne holde pause sålænge den holder vakum og genoptager arbejdet på brystet)
  8. Bøvs direkte efter amning i siddende kineser-stilling (som vist på billedet)
  9. Skift baby og tilbyd samme bryst
  10. Svøb og put baby efter 1/2 times vågen tid

 

Babyer der er vrede på deres barnevogn er som regel ikke bøvset ordentligt af. Hvis baby bliver ked i vognen så tag baby op og hænge lidt på skulderen og prøv at lægge ham ned igen lidt efter. Slå kalechen ned så baby kan kigge op og ud til at starte med indtil han har accepteret at ligge der.

Husk at gråd er babys sprog og det er som en brandalarm der tændes med (stort set) samme lyd hvad end det er en lille eller stor brand, så det kan evt være lidt ubehag, træthed, overstimulering eller sult baby kommunikerer ud. Det er normalt at gråden tiltager fra to uger og op til 5 uger, hvor den så lægger sig igen i takt med modenhed i tarmene.

Meget ubehag kan afhjælpes ved god bøvseteknik og korrekt amning. Læs her hvordan

Ferdinand havde ammet godt og længe, men blev alligevel sur på puslebordet lige inden jeg gik. Mor synes det lignede, at han var sulten eller havde ondt i maven. Men vi vidste han havde ammet og bøvset godt af. Jeg samlede hans hænder med et fast trygt tryk på maven og Sagde en høj SHHH ind til øret. Allerede her blev han rolig. Bagefter fik han en omgang 5 S og faldt i søvn i løbet af få minutter.

Mor tog noter.. Bøvs og Svøb – to ting der går hånd i hånd med en glad nyfødt, se også dette indlæg til at få din nyfødte til at sove og se videoen her med svøbeteknik

 

FØLG MIG PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM & BLOGLOVIN’

The post Bøvs – svøB -to ord der går hånd i hånd med en glad nyfødt! appeared first on MEYERMOR.