OM HEIDI MEYER
Bag om Heidi Meyer
Tilbage i 2009 opdagede jeg, som helt ny jordemoderstuderende, at jeg kunne hjælpe en fødende i mestring ved et rytmisk, fysisk tryk under veerne – det jeg i dag kalder Meyertryk. Det blev grundstenen i det, der senere udviklede sig til Meyermetoden.
Min historie
Min første fødsel i 2002 var traumatisk og efterlod mig med en belastningsreaktion. Det gav mig motivation til at finde ud af, hvad der var galt med fødsler – for det kunne da ikke være meningen, at det skulle være så svært.
Tre år senere oplevede jeg en AHA-fødsel. I stedet for at stikke af, lod jeg mig synke ned i min krop – og her opdagede jeg et sted, hvor smerterne trådte i baggrunden, og fødslen fik fremgang. En tilstand jeg i dag kalder Meyermind.
Min tredje fødsel i 2014 var den fineste hjemmefødsel og gav mig både min datter og en oplevelse af fuld tillid og styrke. Mine fødsler lærte mig, at empowermentpotentialet findes i dem alle – og det blev min passion at vise vejen for andre.
Min faglige baggrund
Jeg er uddannet jordemoder og har taget imod flere hundrede familier på Herlev, Hvidovre, Rigshospitalet, ved hjemmefødsler og på privat fødeklinik. Jeg har arbejdet som ammerådgiver i Hong Kong og har international erfaring fra fødselskulturer i både Caribien og Asien.
Jeg har bl.a. videreuddannet mig inden for traumeterapi og nervesystemsregulering · hypnoseterapi, metakognitiv terapi og positiv psykologi · akupunktur, kinesisk medicin og smertevidenskab · samt spædbarnsmotorik, sanseintegration og coaching. Jeg arbejder altid med en kombination af høj faglighed og intuitiv fornemmelse, hvor mennesket er i centrum.
Min klinik i dag
Siden 2018 har jeg haft privat jordemoderklinik og hjulpet tusindvis af familier med Meyermetoden. I dag holder jeg til i Kartoffelrækkerne i København, hvor jeg byder indenfor i en intim og tryg atmosfære – både til individuelle forløb og små hold.
Meyermetoden er i dag anerkendt på landets fødegange og blandt jordemoderstuderende, og jeg bliver inviteret til at undervise på fødeafdelinger og i professionelle netværk. I 2024 lancerede jeg de første certificeringer af MeyerMidwives.
Mit fokus
Mit mål er at vise vejen til en fødsel, der opleves som tryg og styrkende – uanset om den ender naturligt, medicinsk eller ved operation. Forskning viser, at måden vi føder på, afspejler sig i forældreskabet.
En tryg fødsel er derfor ikke kun en god start på livet for barnet – det er også en god start for barnets forældre.
Meyermetoden
– den naturlige epidural
Heidi Meyer Vallentins bog Meyermetoden – den naturlige epidural er en fødselsforberedende brugsbog for kommende forældre. Den giver en overskuelig indsigt i fødslens faser, smertelindring og hvad man kan forvente under fødslen – kombineret med konkrete redskaber som Meyertryk, vejrtrækningsøvelser og Meyermind.
Bogen er særligt tænkt som et partnerværktøj, hvor forældre lærer at samarbejde, så kvinden kan bevare roen og mestringen under fødslen. Med cases og praktiske eksempler bliver det let at omsætte viden til handling.
Bogen kan købes hos Meyermetoden eller hos din nærmeste boghandler.
Bogen er særligt tænkt som et partnerværktøj, hvor forældre lærer at samarbejde, så kvinden kan bevare roen og mestringen under fødslen. Med cases og praktiske eksempler bliver det let at omsætte viden til handling.
Bogen kan købes hos Meyermetoden eller hos din nærmeste boghandler.
Klar til at forberede din fødsel?
Find det forløb der passer til jer – på hold eller individuelt.
