Skip to main content
Meyermetoden
MEYERMIDWIVES

Find en MeyerMidwife

Certificerede jordemødre i Meyermetoden
Mød Julie, Lykke, Sanne og Tone — fire jordemødre, som er certificerede MeyerMidwives. Det betyder, at de er uddannede i neuroprofylakse og kan arbejde nervesystemsbevidst og undervise i Meyermetodens fødselsforståelse, -strategier og -teknikker.
Julie Haas

Julie Haas

Julie er allerede en garvet MeyerMidwive, da hun har arbejdet med metoden og alle strategierne bag og hjulpet til hos Meyermetoden i flere år. Julie arbejder til daglig på Slagelse fødegang og har sårbarhedskonsultationer for graviditetstab og spædbarnsdød. Hendes store faglighed og erfaring – både i faget generelt og indenfor Meyermetodens teknikker – er i kombination med hendes empatiske evner den største gave til de gravide og fødende, som kommer i hendes hænder.

Lykke Vesta Thomsen

Lykke er privat jordemoder i Kolding. Med adskillige uddannelser bag sig kan Lykke tilbyde både gravide, babyer og familier et trygt rum, hvor de bliver set, rummet og hjulpet igennem hele graviditeten og i den første spæde tid, når baby er kommet til verden. Lykkes rolige nervesystem er en gave for enhver gravid at kunne læne sig ind i – både før, under og efter fødslen. Lykke har arbejdet Meyerinspireret i flere år.

Lykke Vesta Thomsen
Sanne Christensen

Sanne Christensen

Sanne er jordemoder i og indehaver af Randers Jordemoderhus. Hun kan i høj grad relatere til og integrere tankegangen og definere de helt specifikke detaljer i Meyermetoden, som viser, at hun kan arbejde intuitivt og psykologisk ud fra strategierne. Jeg er slet ikke i tvivl om, at alle, der kommer i hænderne på Sanne, vil blive fan af hendes kærlige væsen og store evne til at tune ind med alt sit nærvær og sin enorme indsigt på området.

Tone Suneson

Tone arbejder som privat, udekørende jordemoder og er derudover tilknyttet fødegangen i Aalborg. Tone er indbegrebet af ro, nærvær og tryghed. Jeg har tidligere haft Tone i praktik, hvor vi både havde forløb, fødsler og forberedelse sammen. Allerede dengang vidste jeg, at hun ville være den perfekte kandidat til at viderebringe Meyermetoden.

Tone Suneson

Vil du også blive certificeret MeyerMidwife?

Så ræk ud til mig – enten ved at skrive en mail på heidi@meyermetoden.dk eller ved at klikke på knappen herunder. Jeg arbejder hver eneste dag på at udbrede kendskabet til Meyermetoden, så endnu flere af de dygtige jordemødre, jeg møder, kan få metoderne, strategierne og – vigtigst – effekten i hænderne. Jeg ville elske at høre fra dig.

Følg Meyermetoden på Instagram

Heidi Meyer · Jordemoder · Terapeut
Nervesystemsinformeret fødselsforberedelse. Tryghed før, under og efter fødslen.
© 2026 Meyermetoden · Heidi Meyer   ·   Privatlivspolitik